23948sdkhjf

Københavnsk oksekød indeholdt salmonella

Frank’s Kød Engros kalder hakket oksekød tilbage
Der er fundet salmonella i hakket oksekød fra firmaet Frank’s Kød Engros i København, der derfor tilbagekalder hakket oksekød med 12 procent fedt.

Det hakkede kød, som der er fundet salmonella i, er produceret 23. april og mindst holdbart til 24. april. Det fremgår af Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Med andre ord er sidste holdbarhedsdato altså overskredet, men det kan ifølge Fødevarestyrelsen ikke udelukkes, at nogle af køberne har frosset kødet ned, og derfor er det vigtigt at få advarslen ud.

Hakkekødet er blevet solgt til forskellige firmaer på Sjælland. Det gælder blandt andet Lynge Kro i Lynge, Café Hanne i Kastrup og Orion i Hillerød.

Hvis varerne ikke varmebehandles eller gennemsteges, kan der opstå salmonella-infektion med symptomer som diarré, kvalme, mavesmerter, feber og opkast.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082