23948sdkhjf

Pizza Hut vender tilbage til Danmark

Kæden kan nu lave pizza på 55 sekunder
Den amerikanske kæde Pizza Hut er på vej tilbage på det danske marked. Pizza Hut søger lige nu franchisetagere, som er frisk på at åbne 5-10 - gerne flere - afdelinger i hele landet, skriver Ekstra Bladet.

Der vil blive tale om konceptet Pizza Hut Express, som også er åbnet andre steder i Europa. Konceptet vil betyde et nyt design og en spritny menu, der afviger en del fra den der blev tilbudt, da Pizza Hut sidst forsøgte sig i Danmark. Kæden trak sig ud i 2009.

Morgenmad nogle steder

- Pizza Hut havde meget lidt succes, sidst de var her. Men nu har de renoveret hele konceptet og forsøger igen, siger Toke Allentoft fra Chain Index, der står for rekrutteringen af franchisetagere, til Ekstra Bladet. Han gætter på, at den første danske Pizza Hut Express åbner inden nytår.

De forskellige Express-afdelinger vil ifølge Ekstra Bladet tilbyde forskellige ting alt afhængig af placeringen. Eksempelvis vil afdelinger i på togstationer og i lufthavne tilbyde morgenmad, mens man andre steder vil blive garanteret servering på under 90 sekunder. Sidstnævnte skyldes ifølge Toke Allentoft, at der er udviklet en helt ny måde at lave pizzaer på, så produktionstiden er nede på 55 sekunder.





Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078