23948sdkhjf

EU: Når det står på pakken, skal det være med i produktet

Fødevare-emballage må ikke vildlede forbrugerne, fastslår ny dom
Alle ingredienser, der er angivet på emballagen, skal også være indeholdt i produktet. Tekst og billeder på et fødevareprodukt må således ikke være vildledende og give indtryk af, at en bestemt ingrediens er indeholdt, når den ikke er det.

Det fastslår en ny dom fra EU-domstolen, som i en konkret afgørelse har set på et produkt fra det tyske firma Teekanne, skriver nyhedsbrevet Europolitics.

Smagen er ikke nok

Teekanne har markedsført en iste under navnet "Felix Himbeer-Vanille Abenteuer" ("Felix Hindbær-Vanille Eventyr") - med hindbær og vanilleblomster afbildet på emballagen, og med en tekst som sagde "frugtte med naturlige smagsstoffer - hindbær-vanillesmag". Men frugtteen indeholder hverken naturlige ingredienser fra vanille eller hindbær eller smagsstoffer derfra. Listen over ingredienser, som er trykt på siden af pakken, angiver, at produktet blandt andet indeholder "naturlige smagsstoffer med en smag af vanille (og) hindbær".

Altså ikke skyggen af vanille og hindbær i produktet, kun noget, der smager på samme måde. Og den går ikke, konstaterer EU-domstolen, som har dømt det tyske firma for at vildlede forbrugerne, skriver nyhedsbrevet.

Med andre ord: Hvis selve indpakningen sender de forkerte signaler, så er listen over ingredienser - selv om den er korrekt og udførlig - ikke nødvendigvis nok til, at forbrugeren ikke bliver vildledt.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094