23948sdkhjf

Gråsten er blandet ind i hver anden ost i verden

Enzymer fra Chr. Hansen A/S i Sønderjylland storhitter
Det børsnoterede Chr. Hansen A/S' afdeling i Gråsten er efter en stor investering parat til at øge markedsandelene, skriver Jydske-Vestkysten

Chr. Hansen A/S får store, frosne blokke af ko- og kalvemaver leveret og udvinder fra dem de enzymer, som virksomheden sælger kloden over. Og sidstnævnte skal tages helt bogstaveligt, for der er Chr. Hansen-enzymer i hver anden ost, som tyrkere, tyskere og turkmenere og alle andre ostespisende folkeslag sætter tænderne i, konstaterer avisen.

Produktionen er fordoblet

- Lige nu vokser efterspørgslen på oste med tre til fire procent årligt. Vi er markedsledende og har en vækst, der ligger på over det dobbelt, siger direktør Henrik H. Nielsen til Jydske-Vestkysten og peger også på, at virksomheden de seneste fem år har fordoblet produktionen og produktiviteten pr. medarbejder inden for et uændret driftsbudget. Det er opnået uden nævneværdige investeringer, alene med optimering i hvert led i processen og uden at ansætte flere medarbejdere.

Investeringen er på 30 millioner kroner og er blandt andet gået til robotter, rustfrit stål, pumper og ventiler.

Chr. Hansen leverer enzymerne flydende eller i pulverform - både i beholdere med 1.000 liter og i små sticks som dem, der anvendes til pulverkaffefløde.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078