23948sdkhjf

Fødevarestyrelsen stopper søstjernesucces

Forsøg med at fodre grise med pulveriserede søstjerner er gået i stå
Det så ellers ud til at blive en stor succes at lave søstjerner om til grisefoder, men Fødevarestyrelsen har bremset projektet, fordi søstjerner ikke er godkendt som fodermiddel i EU, skriver tvmidtvest.dk.

Formanden for Muslingeerhvervet i Nykøbing, Viggo Kjølhede, kalder det en katastrofe, at forsøget med søstjernerne nu er stoppet. 93 tons fiskepulver ligger allerede klar til brug. Men Fødevarestyrelsen vil ikke give dispensation til at komme videre med projektet. Hvis forsøget skulle gennemføres, ville konsekvensen være, at alle grise, der får foderet, skulle aflives efter forsøget.

Viggo Kjølhede har dog ikke opgivet håbet om, at Fødevarestyrelsen kan give en dispensation.

- Det er under al kritik, og det kan ikke være rigtigt. Jeg har en klar forventning om, at de giver den dispensation. Det skal de. Alle ved, det ikke er farligt at fodre med søstjerner. Det er bureaukrati af største skuffe, siger han til tv-stationen.

- Ingen problemer

Forsøgscenter Foulum har allerede eksperimenteret med søstjerner i staldene og ser ingen problemer i at lave stjernerne om til foder. Ifølge lektor Jan Værum Nørgaard, Aarhus Universitet, Foulum, er der brug for at lave forsøg for at udvikle en helt ny branche, og han konstaterer, at de problemstoffer, der kunne være i søstjerner, ligger langt under de grænseværdier, der er for den slags fodermidler

Staten har støttet søstjerneforsøget med 5 millioner kroner.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063