23948sdkhjf

Thank Goodness It's Friday i København

Og flere kæderestauranter på vej i andre danske byer
Den kæmpestore amerikanske restaurantkæde TGI Fridays er nu på plads i Danmark, hvor kædens første restaurant er åbnet på Højbro Plads i København - næsten halvandet år efter, at planerne først blev lanceret.

Bag satsningen i Danmark står Nordic Service Partners, et af Sveriges største restaurantselskaber med speciale i fastfood-kæder. Selskabet, der blandt andet driver en lang række Burger King-restauranter i Sverige og Danmark, har planer om at åbne yderligere fire TGI Fridays-restauranter i Danmarks største byer i de kommende år.

70.000 ansatte

Globalt har TGI Fridays over 70.000 ansatte og en årlig omsætning på omkring 18 milliarder kroner. Kæden åbnede den første restaurant i 1965 i New York, og på verdensplan har TGI Fridays nu over 900 restauranter i 60 lande - som regel beliggende på nogle af byernes allermest attraktive placeringer.

Menukortet har fokus på hamburgers og spareribs.

Navnet TGI Fridays står oprindeligt for Thank Goodness It's Fridays, men Goodness er jævnligt i markedsføringen skiftet ud med God.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063