23948sdkhjf

Danish Salmon får en sidste chance

Lugt og udledning skal under kontrol, ellers lukkes virksomheden
Et enigt teknik- og miljøudvalg i Hjørring Kommune kræver nu alle Hirtshalsvirksomheden Danish Salmons tilladelser overholdt med hensyn til lugtgener for naboer.

Desuden gives en midlertidig forlængelse af udledningstilladelse af kvælstof til havet med henblik på at virksomheden får lavet en VVM-redegørelse om virksomhedens indvirkning på miljøet. VVM-redegørelsen vil tage cirka et år at udarbejde.

- Vi giver forlængelsen og stiller kravene, fordi vi tror på, at Danish Salmon kan overholde dem, takket være de nye tiltag, som virksomheden planlægger, siger udvalgsformand Ole Ørnbøl (S).

- På udvalgsmødet spurgte blandt andre Jørgen Bing (SF), hvornår vi kommer til det tidspunkt, hvor vi ikke kan strække os længere. Der er vi nu! Alternativet er, at virksomheden må lukke.

Danish Salmon håbede oprindeligt at kunne lave fiskeopdræt ved recirkulering af spildevand, så intet blev udledt til havet.

Det har man måttet opgive og satser nu på indkøb af renseanlæg, som kan garantere en stærkt reduceret udledning af eksempelvis kvælstof.

Kommunens forvaltning vurderer, at de nye tiltag, der sættes i værk hurtigst muligt, ikke vil skade miljøet.

- I dag udleder man 62 procent kvælstof, men nye anlæg, som bliver købt ind, begrænser det til 80-88 procent, siger Ole Ørnbøl.

Hvad der skal gøres ved udledning af fosfor afklares ved udarbejdelsen af VVM-redegørelsen.

Ole Ørnbøl oplyser, at Danish Salmon måtte opgive total recirkulation, da et område, der skulle være benyttet til nedsivning, viste sig at have et lerlag, som stoppede den ide.

- Lugtgenerne blev forværret ved underdimensionering af filtre. Vi har indskærpet over for Danish Salmon, at de i fremtiden har pligt til at informere naboerne om eventuel risiko for lugtgener og informere om utilsigtede udslip, siger Ole Ørnbøl.’
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094