23948sdkhjf

Domino’s Pizza i kraftig ekspansion

Vil fordoble antalet af danske restauranter på få år
Danmarks største pizza-kæde, Domino’s Pizza, er oppe på 20 restauranter, men det er ifølge direktør Carsten Falk slet ikke nok.

Han vil mere end fordoble antallet i løbet af få år.

- I regnskabsåret 12/13 åbnede vi to restauranter, i 13/14 åbnede vi fire restauranter, og inden dette regnskabsårs udgang har vi åbnet yderligere syv nye restauranter. Næste år forventer vi at sætte tempoet yderligere i vejret for at kunne nå målet om 50 restauranter, siger direktøren.

Succes i Randers

Domino’s Pizza begyndte sin ekspansion i Jylland i marts, hvor der blev åbnet i Randers. Den restaurant har ifølge Carsten Falk overgået alle forventninger - ikke mindst fordi der i åbningsdagene blev solgt så mange pizzaer, at åbningen blev placeret i Top-20 blandt de mest succesrige åbninger siden 1990 på verdensplan, hvor Domino's har over 8.000 pizzeriaer.

Ifølge Carsten Falk ligger en del af succesen i at finde de rigtige folk kombineret med et kvalitetsprodukt.

- Vi er en forretning som er meget afhængige af dygtige folk. For at kunne servere lækre pizzaer har du brug for dygtige pizzabagere og chauffører. For at åbne gode restauranter har vi brug for gode franchisetagere. Derfor leder vi med lys og lygte efter nye franchisetagere, som er klar på at åbne flere nye restauranter, fortæller han.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063