23948sdkhjf

Fødevarekontrollen klar med nye kontroller

Risikofyldt import og vildledende markedsføring er blandt emnerne
Fødevarestyrelsen laver nu og i de kommende måneder kontrolkampagner, som er målrettet vildledende markedsføring, risikofyldt import af ikke-animalske fødevarer samt akrylamid i bagværk og pommes frites.

Indtil udgangen af oktober handler det om den vildledende markedsføring, og både restauranter, detailforretninger og engrosvirksomheder kan få besøg. Kampagnen fokuserer på anvendelse af anprisninger for fødevarer, hvor de udgives for at være af en særlig kvalitet, en særlig behandling, en særlig opskrift eller en særlig oprindelse. Ved at kontrollere eksempelvis fakturaer og de anvendte råvarer/opskrifter kan komntrollen afsløre, om der svindles.

Bagere skal have styr på akrylamid

I perioden september-november handler en ny kampagne, der gerne skal sikre mindre akrylamid i pommes frites og bagværk. EU har sat vejledende værdier for akrylamid i småkager og pommes frites. Mørk bagning, mørk stegning, for høje temperaturer, højt sukkerindhold, frugtstykker og fuldkorn kan give øget indhold af akrylamid, og Fødevarestyrelsen satser nu på at øge kendskabet til stoffet hos håndværksbagere og restauranter.

Fra oktober og ret ud følger så kampagnen om import af ikke-animalske fødevarer.

"Importerede ikke-animalske fødevarer fra tredjelande kan udgøre en risiko for fødevaresikkerheden. Fødevarestyrelsen har under tidligere kampagner set problemer med import og samhandel af ikke-animalske fødevarer under restriktion/intensiveret kontrol", skriver styrelsen om baggrunden for kampagnen. Den fokuserer på virksomheder med allerede kendt importaktivitet samt virksomheder, som mistænkes for at have importaktivitet uden at være registreret til det.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079