23948sdkhjf

700 er i gang med at snakke økologi

Kongres samler cirka 700 økofolk, der taler om succes og udfordringer
Over 700 økologi-interesserede har mulighed for at blive klogere på alt fra muld og økologiske bier til klimabelastning, dyrevelfærd og biodiversitet, når de i dag er samlet i Vingsted Hotel & Konferencecenter til Økologi-kongres 2015.

Hovedtemaet for Økologi-Kongres 2015 er "Succes og udfordringer", og det tema passer rigtig godt på dansk økologis ståsted lige nu, mener formanden for Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer, Hans Erik Jørgensen.

- Det går strålende for dansk økologi lige nu. Vi har en produktionsform i vækst, og der er efterspørgsel på vores varer. Det er en succes, og det skal vi huske at fejre. Samtidig har vi stadig en række udfordringer, som vi er nødt til at få kigget på. Det er vigtigt, at vi hele tiden arbejder frem mod en økologisk produktion i balance. Så vi både sørger for at dække den store efterspørgsel og samtidig udvikler økologien til fremtidens marked, siger han.

Formand i Økologisk Landsforening Per Kølster ser kongressen som en vigtig, tilbagevendende begivenhed for videndeling i den økologiske sektor.

- Økologien tog sin begyndelse på trods af et ret lavt vidensniveau. I dag har vi verdens bedste økomarked, stor succes på eksportmarkeder og en kraftigt stigende interesse for økologi fra konventionelle landmænd. Vores viden er vokset markant gennem årene og er en driver for økologien. Det er kongressens essens at formidle og drøfte den nyeste viden, så vi hele tiden udvikler økologien i en stadig mere bæredygtig retning, siger Per Kølster.

Deltagerne på kongressen er især landmænd, konsulenter og videnskabsfolk fra ind- og udland.
.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062