23948sdkhjf

Fairtrade-pris til Peter Larsen Kaffe

Firmaet vader i succes i disse dage
Peter Larsen Kaffe vader i succes i disse dage. Efter en uge, hvor kaffefirmaet både kunne præsentere et rekordoverskud og modtage Dansk Industris Initiativpris samt Viborgegnens Erhvervsråds årspris, fik Peter Larsen Kaffe onsdag også overrakt Fairtrade-mærkets jubilæumspris på Christiansborg i København.

Begrundelsen for pristildelingen var blandt andet Peter Larsen Kaffes utrættelige arbejde for en mere fair og bæredygtig verden ved at få certificeret kaffe ud i øjenhøjde til en ny og yngre kundegruppe. Det er blandt andet Peter Larsen Kaffes klare strategiske og vellykkede arbejde på landets festivaler, som har fået yngre kaffeforbrugere til at være mere åbne over for certificeret og bæredygtigt produceret kaffe, som fonden bag Fairtrade-mærket giver prisen for.

- Det er hårdt arbejde at være til stede på landets festivaler hele sommeren, men vi kan se, at rigtig mange danskere tager godt imod vores kaffe – og vores budskaber. Peter Larsen Kaffe var nogen af de første til at satse på Fairtrade-certificeret og økologisk kaffe. Og i dag er 30 procent af vores produkter certificerede og økologiske, siger Lars Aaen Thøgersen, der er udviklings- og kommunikationschef i Peter Larsen Kaffe.

Den sociale interesse for kaffebøndernes vilkår har udmøntet sig i projektet Kaffe for en bedre fremtid i Kenya, hvor Peter Larsen Kaffe har etableret et samarbejde med kooperativet Othaya. Peter Larsen Kaffe har udviklet en skole for kaffefarmerne, så de kan dyrke bedre bønner og få en bedre pris for kaffen. Desuden uddeler firmaet også en række stipendier, så unge kenyanere kan komme på universitet og studere.


Udviklings- og kommunikationschef hos Peter Larsen Kaffe, Lars Aaen Thøgersen, modtager Fairtrades jubilæumspris på Christiansborg
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079