23948sdkhjf

Troldhede Mejeri laver center for oste-kræseri

Skimmeloste har fået deres eget innovative ostelaboratorium
Troldhede Mejeri sydvest for Herning er klar til at tage osteproduktionen et skridt videre. Mejeriet åbner i næste uge officielt et såkaldt "refinement center", hvor man vil skabe "nogle af verdens fineste oste" til Arla Unikas skimmeloste-sortiment. Centeret er det første af sin slags i Danmark.

Det oplyser Arla Unika i en pressemeddelelse.

Refinement-centeret, hvor Unika-produktionen foregår, er del af det eksisterende mejeri. Her har små lagre med ostekar omdannet nogle af de gamle lokaler til et innovativt ostelaboratorium, hvor metoder med røg, aske og dehydrering af skimmelostene bliver brugt for at koncentrere og forbedre smagen. Det handler også om eksperimenter og gammeldags håndværk, konstaterer Arla Unika.

Troldhede Mejeri har eksisteret i mere end 100 år. Ud over den almindelige produktion satser mejeriet på nicheproduktion af ypperste kvalitet, og produktionen af Arla Unika-oste sker med manuel håndtering og forskellig behandling af de enkelte oste. Også indpakningen foregår i hånden.

Stadig en lille del

Produktionen af Arla Unika-oste på Troldhede Mejeri begyndte i det små, men har efterhånden vokset sig til en vigtig del af mejeriets produktion, selv om gourmetostene stadig kun udgør en lille del af den samlede mængde.

Det nye center gør det muligt at producere nogle af Unika-ostene i lidt større mængder, end mejeriet gør i dag. Blandt andet kan Troldhede nu producere den prisvindende blåskimmelost Sirius i så store mængder, at den kan sættes til salg i Arla Unikas butikker i Aarhus og København.

Målet er at producere mellem 90.000 og 100.000 Unika-oste i 2016.





Tilmelding og yderligere info:
Louise Wendelbo, Geelmuyden Kiese
28447756 // louise.wendelbo@gknordic.com
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125