23948sdkhjf

Helt ny produktionslinje laver naifu i Bislev

Robot kan håndtere cirka 6.000 pakker i timen
Hos Arla-mejeriet i Bislev i Nordjylland ser man gode eksportmuligheder i det tofu-lignende produkt naifu, som mejeriet begyndte at producere for nylig til det kinesiske marked

Da produktet er nyt i Bislev, stod mejeriet over for at skulle investere i en helt ny produktionslinje til håndteringen, og valget faldt på en løsning fra leverandøren Bila med en såkaldt Bila Flex-robotcelle.

Robotten håndterer 6.000 pakker naifu i timen.

I mejeriets løsning flytter Bila Flex’en fire færdigproducerede kasser indeholdende 16 pakker Naifu ad gangen fra tilhørende rullebaner og over på den klargjorte palle fra pallemagasinet. Kasserne flyttes med hjælp af robottens sugekop-funktion og en læser, som garanterer en præcis levering af produkterne på pallen.

Mellemlægspapir

For at sikre en stabil palletering tilføjer robotten mellemlægspapir mellem lagene fra en tilknyttet Pal-Cut-maskine.

- Vi har sikkerhed i højsæde på hele mejeriet, hvor det blandt andet giver os tryghed, at Bila har givet vores medarbejdere en grundig oplæring i robottens funktionalitet, samt at robotten er sikkert indhegnet, fortæller afdelingsleder Henrik Thorup på Bislev-mejeriet.

De første mange kasser naifu er palleteret i Bislev. Én mand er i dag tilknyttet ad gangen på linjen, og han bliver ikke udsat for ensidigt, gentaget arbejde.

En anden fordel er, at der er tale om en mobil løsning, der med en truck kan flyttes rundt i virksomheden alt efter behov. Når behovet for et bestemt emne forsvinder, tilpasses de nye emner et nyt værktøj, og Bila Flex’en er igen klar til brug.







Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079