23948sdkhjf

Naturfrisk-chef får gode armmuskler i Stockholm

Skænker tusindvis af smagsprøver på fødevaremessen GastroNord
Indehaveren af sodavand- og juiceproducenten Naturfrisk, Niels Rømer, får i disse dage trænet armmusklerne godt og grundigt på fødevaremessen GastroNord i Stockholm.

Han er ene mand om at bemande Naturfrisks stand på messen, og han regner med at have skænket mange tusinde økologiske smagsprøver, når messen slutter på fredag.

- Det handler jo om at uddele så mange smagsprøver som muligt. Og GastroNord er en rigtig god messe for os, for også i Sverige er der en stigende interesse for økologi på hoteller, restauranter og caféer, nævner Niels Rømer.

- Sverige er vores næststørste marked, og jeg er her også for at supportere vores to distributører heroppe. Når folk har smagt vores produkter og gerne vil købe dem, henviser jeg dem til distributørerne, tilføjer han.

Ingefær er hot


Niels Rømer kom særdeles godt i gang på messen tirsdag formiddag, da en af de første, der gæstede hans stand, var en repræsentant for hotelkæden Best Western. Det vil i givet fald være en særdeles interessant kunde.

Med sig har han den fynske brygger cirka 20 forskellige varianter af bryggeriets produkter, deriblandt tre af de nyeste skud på stammen, en serie med Ginger Shots, som messegæsterne tager særdeles godt imod. Indtil videre laver Naturfrisk en udgave med ingefær og gulerod, en med ingefær og rødbede og en ren ingefær-udgave.

Naturfrisk og Ørbæk Bryggeri, som Niels Rømer driver sammen med sønnen Nicolai, har netop fået en hollandsk kapitalfond med i ejerkredsen. Triodos Organic Growth Fund har købt 20 procent af aktierne.

- Vi har store forventninger til, at de kan være med til at professionalisere os og løfte os yderligere. De har god erfaring med økologi, påpeger Niels Rømer med henvisning til, at fonden også ejer 20 procent af Aarstiderne.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078