23948sdkhjf

Omstridt slikgrossist anker dom for lønsnyd

Nu skal Østre Landsret se på sagen
Østre Landsret skal nu tage stilling til en sag om social dumping i slikbranchen. Det ligger fast, efter at advokaten for en af Danmarks største og mest kontroversielle slikgrossister har anket en dom fra Københavns Byret.

4. maj dømte byretten David Yüksel og tre relaterede selskaber til at betale godt 714.000 kroner til seks rumænere samt godt 173.000 kroner til 3F og HK i sagsomkostninger. Som i byretten kræver advokaten for David Yüksel og de tre dømte selskaber, at slikgrossisten og selskaberne bliver frifundet, skriver Fagbladet 3F.

Retssagen er anlagt af 3F og HK på vegne af de seks rumænere, som ifølge anklagen blandt andet har lavet renoveringsarbejde og ompakket gammelt slik for David Yüksel på hans gård i Nordsjælland.

Fagbladet 3F afslørede i sommeren 2014 rumænernes lønforhold hos David Yüksel. Efterfølgende krævede fagforeningerne i forbindelse med retssagen i alt 2,3 millioner kroner i efterbetaling af løn samt godtgørelse til de seks rumænere.

Københavns Byret dømte David Yüksel til personligt at betale 266.000 kroner til tre af rumænerne i sagen. De tre selskaber blev dømt til i fællesskab at betale godt 448.000 kroner til fem af rumænerne.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094