23948sdkhjf

Bryggeriet Vestfyens sætter brus på øllen automatisk

Takket være en intelligent styring på kulsyreanlægget behøver Bryggeriet Vestfyens chefbrygger ikke bruge meget tid på kulsyreprocessen
Det er nok ingen hemmelighed, at der er kulsyre i øl.

Men rent faktisk kræver de forskellige typer øl forskellige niveauer af kulsyre, hvilket kan være en tidskrævende opgave for bryggeren. Han skal nemlig operere med en margen, der ligger mellem 4,8 og 5,2 gram kulsyre per liter øl, forklarer Bryggeriet Vestfyens chefbrygger, Christoph Behnke.

- Processen er ret tidskrævende, og man er nødt til at overvåge produktionen og hele tiden lave små justeringer for at sikre, at den korrekte mængde kulsyre tilsættes, siger chefbryggeren.

Mikroporer i rustfrit stål

Derfor investerede bryggeriet i Assens i 2015 i et automatisk kulsyreanlæg fra leverandøren Union Engineering, der har hovedkvarter i Danmark.

Anlægget kaldes en Pinpoint Carbonator, og kommer både i en manuel og automatisk version. I den manuelle version er der lagt en PLC-styring ovenpå, som automatisk sørger for at dosere mængden af kulstyre til et bestemt bryg med et minimum af menneskelig indblanding.

- Når vi starter en serie op, indtaster vi simpelthen bare den ønskede kulsyremængde, og det er det. Vi behøver ikke konstant følge op og rette til. Vi får et mere homogent slutprodukt, og vi sparer faktisk op til én arbejdstime per dag; tid, som vi kan bruge på andre opgaver. Endelig optimerer vi også brugen af kulsyre, selvom det er svært at gøre op direkte, forklarer Christoph Behnke.

Pinpoint Carbonator er fremstillet i rustfrit stål og er IP 55-certificeret. Kernen i anlægget består af en række injektionsplader i rustfrit stål med mikroporer, som, når øllet passerer hen over pladerne, sprøjter bittesmå bobler med en størrelse på fem til ni my ud i væsken.

Bryggeriet Vestfyen er indtil videre det eneste danske bryggeri, som Union Engineering har solgt den automatiske version af anlægget til.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188