23948sdkhjf

Sunset Boulevard går i offensiven

Fastfoodkæden vil åbne en stribe nye restauranter
Den vestjyske fastfoodkæde Sunset Boulevard er begyndt at tjene penge og vil nu åbne nye restauranter over hele landet, skriver finans.dk.

Kæden med 43 restauranter havde i 2015 overskud for første gang i fire år og sluttede året med et plus på 3,6 millioner kroner. Året før var der et minus på 3,1 millioner.

Og nu skal der altså udvides med nye restauranter og også ombygges på de eksisterende.

- På nuværende tidspunkt kigger vi på at åbne omkring 10 nye restauranter. Ved halvdelen er lejeaftalen allerede underskrevet. Vi udvider over hele landet, men det er primært i Storkøbenhavn, at vi føler os underrepræsenteret,« siger direktør Kristian Scheef Madsen til finans.dk.

Sunset Boulevard er ejet af den vestjyske erhvervsmand Jeppe Droob, som åbnede den første restaurant i Odense i 1986. Ifølge finans.dk har han, ikke mindst via handel med værdipapirer, opbygget en formue på over en milliard kroner.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062