23948sdkhjf

Uhumsk fiskebutik lukket af kontrollanter

Døde fluer, spindelvæv og rotteadgang til sild i lage

Fødevarestyrelsen lukkede onsdag aften en ulovlig og uregistreret fiskebutik syd for Aabybro i Nordjylland.

På adressen producerede ejeren røgede fisk, som blev solgt til forbrugere, skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Lokalerne var stærkt uhygiejniske og ikke rengjort tilstrækkeligt. Borde, store baljer samt gulve og vægge var våde af blod, skæl og andre rester fra opskæring af fisk. Et vindue var fyldt med døde fluer og spindelvæv.

Fri adgang for rotter

Ejeren havde heller ikke sørget for den lovpligtige skadedyrssikring af lokalet. Dermed har rotter haft fri adgang til blandt andet flere spande med sild i lage, som stod frit fremme.

Fødevarestyrelsen konfiskerede mere end 40 kilo ål og over 50 kilo havørredsider, røget makrel, skrubber og andre fisk.

Det var anden gang i denne uge, at Fødevarestyrelsens rejsehold slog til mod en ulovlig fødevarevirksomhed. Tidligere på ugen gjaldt det et hjemmeslagteri på en gård i Højslev ved Skive.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093