23948sdkhjf

Fuphjemmeside giver ubehageligheder for Thise Mejeri

Russere dukkede op og ville købe 2.000 tons kyllingefødder

2.000 tons kyllingefødder.

Det troede et par russere, at de kunne købe, da de for nyligt troppede op på mejeriet i Thise nord for Skive.

Men de var blevet narret af et fup-firma med en engelsksproget hjemmeside, fortæller DR P4 Midt & Vest.

Fup-firmaet havde brugt Thise Mejeris adresse og mejeriets tidligere momsnummer.

- Det er faktisk meget ubehageligt, at nogen misbruger os på den måde, siger økonomidirektør ved Thise Mejeri Per Godsk til DR P4 Midt & Vest.

Flere på vej?

Sagen er meldt til politiet.

- Det er min formodning, at det er en udenlandsk bande, der står bag det her, siger Jørgen Lauridsen fra Midt- og Vestjyllands Politi til DR-afdelingen.

De seneste to år har Midt- og Vestjyllands Politi haft to lignende fupsager i henholdsvis Skive og Viborg. Her drejede svindlen sig om bilhandel.

Politiet efterforsker sagen, men forventer, at der kan dukke flere fuppede kunder op på adressen i Thise, for fup-hjemmesiden kan ikke bare sådan lukkes.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

2.173