23948sdkhjf

Tommel op fra Dyrenes Beskyttelse til Gråsten

Kyllinger og kalkuner må nu få en anbefaling på emballagen

Gråsten Fjerkræ i Sønderjylland har netop fået tilladelse til at forsyne emballagen på sine økologiske kyllinger og kalkuner med mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”.

Ifølge bestyrelsesformand Gunder P. Jensen er det en foreløbig kulmination på, at Gråsten Fjerkræ målrettet har investeret i løsninger, der har sikret en bedre dyrevelfærd og kvalitet. Anbefalingen gælder i første omgang 650.000 kyllinger hos én af Gråsten Fjerkræs producenter.

Dyrenes Beskyttelse har gennemført inspektionsbesøg hos den tyske producent i Schwerin-området i Mecklenburg-Vorpommern, hvor Gråsten Fjerkræ opdrætter sine økologiske kyllinger og kalkuner.

- Her har vi konstateret, at dyrene opdrættes med god dyrevelfærd  og blandt andet går en stor del af livet frit på store græsmarker. Godkendelsen omfatter også en specialproduktion af skovkalkuner, som opdrættes i fuld frihed på et område med en hektar skov

-. Den ekstra plads og dyrenes mulighed for at udfolde deres naturlige adfærd har stor betydning for dyrevelfærden, siger direktør Britta Riis fra Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse.

Hun peger også på, at forbrugernes fokus på dyrevelfærd er hastigt stigende: I 2012 vægtede 60 procent af de indkøbsansvarlige danskere dyrevelfærd højt, når de købte ind. I 2017 er det tæt på 70 procent.



Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094