23948sdkhjf

Bookmaker: Dansk outsider i verdensmesterskabet for kokke

Morten Falk har ikke de helt store chancer, mener NordicBet

Efter intensiv forberedelse skal gastronomiens absolutte elite duellere om titlen som verdens bedste kok, når det uofficielle verdensmesterskab løber af stablen 24.-25. januar. Danmark stod øverst på medaljeskamlen i 2011 og næstøverst i 2013.

Skal man tro bookmakeren NordicBet bliver 2017 dog ikke året, hvor Danmark genvinder guldet. Bookmakeren giver odds 15 på, at konkurrencens danske islæt, Morten Falk, tidligere køkkenchef fra Michelin-restauranten Kadeau, løfter den tunge danske arv med medalje af højeste karat.

- Traditionelt har kokke fra Frankrig og Norden domineret Bocuse d’Or, men 2017 ser ud til at knække denne trend. Ungarns Tamas Szèll har fået intensiv træning af den tredobbelte danske medaljevinder Rasmus Kofoed og blæste al modstand af banen i den europæiske kvalifikation. Vi forudser derfor, at Szèll gentager triumfen ved Bocuse d’Or, lyder det fra NordicBets pressechef, Thomas Holm.

NordicBet giver odds 3 på en ungarsk sejrherre, mens amerikaneren Mathew Peter er næstbedste bud til odds 3,50.

Bocuse d’Or afholdes i Lyon 24.-25. januar. 24 kokke har 5 timer og 35 minutter til at præstere en middag til 14 personer. Årets menu står på kylling og skaldyr.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078