23948sdkhjf

Første år med eget bryg i Hobro

Bies Bryghus har produceret 9.000 liter øl i Hobro, og der er investeret i kølerum og fustager

2016 blev det første år, hvor mikrobryggeriet Bies Bryghus i Hobro producerede øl lokalt.

Man fik sin egen brygger, Martin Schau, som frembragte 9.000 liter øl i historiske omgivelser, hvor ølbrygning kan dateres tilbage til 1841.

Martin Schau tog fat, efter at den tidligere forpagter, Viborg Bryghus, havde opsagt samarbejdet.

Bryggerianlægget i Hobro havde da stået stille i en periode og trængte stærkt til reparation.

Bestyrelsen investerede i et nyt moderne kølerum, et nyt tappe-system og nye fustager.

Alt sammen sætter det sit præg på regnskabet i Bies Bryghus.

Underskuddet er 160.000 kr., fremgik det på generalforsamlingen forleden.

- I stedet for, at pengene står og sover i banken, har vi investeret dem i at udvikle bryghuset, fortæller formand Jesper Mikkelsen.

Supplerende oplyser han, at egenkapitalen i det lille bryggeri er på 5,2 mio. kr.

Den største udfordring for Bies Bryghus er ølsalget. Produktionsapparatet kan lave væsentligt mere øl, end det gør i øjeblikket.

- Men det kræver, at I køber og efterspørger Bies øl, hvor end i kommer i lokalområdet, opfordrer Jesper Mikkelsen de 500 fremmødte andelshavere

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109