Tican vil betale endnu mere for slagtesvin
Slagteriet indfører bonus og tillæg til eksisterende leverandører
Samtidig vil Tican belønne eksisterende leverandører, som øger produktionen af slagtegrise, med ekstra 50 øre pr. kg for den øgede mængde året ud. Dette væksttillæg sættes i stedet for det hidtidige tilskud til leje af stald på 15 kr. pr. gris.
- Der er en skærpet konkurrence om slagtegrisene i øjeblikket, og vi har været i dialog med en række af de eksisterende leverandører om mulige initiativer, som kan være med til at styrke den enkeltes loyalitet over for virksomheden. Loyalitetsbonussen og væksttillægget er resultatet heraf, siger administrerende direktør Ove Thejls.
Også velkomstbonussen til nye leverandører forbedres. I år vil den fortsat være 50 øre pr. kg, men næste år forhøjes den fra 15 til 25 øre pr. kg og i 2019 fra 5 til 10 øre pr. kg.