23948sdkhjf

Rynkeby vil udvide igen

Byggeri skal gøre plads til friskpresset juice
Juiceproducenten Rynkeby Foods er på vej med en ny udvidelse af virksomhedens areal i Ringe. Rynkeby vil købe 110 meter af Vinkelvej, ialt cirka 1.130 kvadratmeter, for at gøre plads til en ny produktion af friskpresset juice, skriver fyens.dk.

Projektet bunder i, at den svenske juiceproducent Brämholt flytter sin produktion af friskpresset juice til Ringe, hvor der efter planen årligt skal laves 13 millioner ekstra liter juice. Den svenske virksomhed er lige som Rynkeby ejet af tyske Eckes-Granini, som flytter Brämholt-fabrikken til Ringe, fordi der rent fysisk er problemer med at vokse i Borås.

Ifølge fyens.dk bliver ingen husejere berørt, idet Rynkeby allerede har købt de huse, som ligger på vejstykket. Nu mangler bare forhandlingerne med kommunen om at købe araelet at falde på plads.

- Det vil være en kæp i hjulet, hvis vi ikke kan overtage vejstykket, men så må vi finde en løsning. Det at kunne bruge arealerne frit, når vi også snart for længe siden fik lavet en lokalplan og har købt de omkringliggende ejendomme til det her formål, det er vigtigt, siger Rynkeby-direktør Jørgen Dirksen til avisen.

Han forventer, at testproduktionen af friskpresset juice begynder i Ringe i sidste kvartal i år.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079