23948sdkhjf

Topkok rykker ind på nyt luksushotel

Michelin-folk får en ny chance for at give Foldager stjerner
Når luksushotellet Nobis Hotel Copenhagen åbner i september, bliver det med en restaurant i topklassen, anført af Jeppe Foldager, som i 2013 vandt sølv ved Bocuse d'Or, det uofficielle verdensmesterskab for kokke.

Det skriver Børsen, som fastslår, at Jeppe Foldagers status som verdens næstbedste kok burde have sendt ham yderligere til tops på den hjemlige restauranthimmel. Han arbejdede på den nu lukkede restaurant Alberto K i København, som blev forbigået af stjerne-uddelerne fra Michelin-guiden.

Men nu får guiden altrså chancen igen, når Jeppe Foldager slår dørene op for restaurant Niels på adressen Niels Brocks Gade 1 i København, skriver avisen.

- Vi kommer til at køre med et a la carte-udvalg af den madstil, jeg har udviklet gennem de seneste 10 år, men det bliver primært med nordiske råvarer, da jeg er blevet overbevist om, at man ikke kommer til Danmark for at fylde sig med Bresse-kyllinger og franske oste. Det kan man jo gøre alle steder, så jeg sætter hårdt ind for at finde de bedste produkter, som passer til min stil, siger Jeppe Foldager til Børsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079