23948sdkhjf

Ocean Prawns lander overskud på 92 millioner

Bornholmsk rejekonge med endnu et forrygende regnskab
Rejesuccesen Ocean Prawns på Bornholm fortsætter med at hente kæmpeoverskud ind til sin hovedaktionær og direktør, milliardæren Kristian Barslund Jensen. Ocean Prawns Gruppen sluttede således 2016 med et overskud efter skat på 92 millioner kroner ud af en omsætning på 746 millioner, skriver Berlingske Business.

Overskuddet er det næstbedste nogensinde i koncernen, der handler med både rejer og fisk. Kun i 2015 så det bedre ud - da var overskuddet på 126 millioner kroner og omsætningen på 845 millioner. Ifølge Kristian Barslund Jensen skyldes nedgangen især mindre canadiske rejekvoter samt dårlige is- og vejrforhold for fiskeriet i Nordatlanten.

Trods tilbagegangen er Ocean Prawns altså stadig en guldrandet forretning, og direktøren er ikke i tvivl om årsagen:

- Det skyldes, at vi har været med i fiskeriet i mange år. Vi har ingen gæld på de tre store af de i alt fem reje- og fisketrawlere, vi er med i, siger Kristian Barslund Jensen til Berlingske Business.

Ocean Prawns Gruppen beskæftiger cirka 500 i Danmark, Canada og Estland, og koncernens egenkapital var ved udgangen af 2016 på 840 millioner kroner
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126