23948sdkhjf

Nordjysk fødevarefirma går igen fremad efter corona

I det forrige regnskabsår havde nordjyske Tomex Gruppen et hårdt år. For Aalborg-virksomheden, der lever af køb og salg af kød, mælkeprodukter og grøntsager, blev overskuddet næsten halveret fra 27. mio. kr. til 15 mio. kr.

Men det er der lavet om på i år.

Bundlinjen er forbedret med 18 millioner, således at den nu er på knap 33 mio. kr. for regnskabsåret 2020/2021.

Læg dertil en fremgang i omsætningen på over 600 millioner, så den nu er på 2,1 mia. kr.

- Alle vores datterselskaber har haft fremgang i år, hvilket vi er meget stolte af, og bekræfter vigtigheden ved at være til stede lokalt hvor vi enten sælger eller køber mest, lyder det fra Tomex i en pressemeddelelse.

De fortæller i samme ombæring om coronapandemien og de ting, de har taget med derfra, som blandt andet indebærer et øget fokus på at øge effektiviteten med blandt andet nye systemer.

- Vi har i perioden investeret i ny IT-platform, som kommer til at betyde en øget effektivitet og nye snitflader i organisationen, der forhåbentlig medfører omkostningsforbedringer, som ender lige på bundlinjen. Vi håber de næste par år at kunne udnytte kunstig intelligens i endnu højere grad i vores arbejde, lyder det videre i pressemeddelelsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094