23948sdkhjf

Ny dansk app hjælper takeaway-restauratører

StamSted er navnet på en ny danskudviklet tjenste, der giver takeaways egen onlinemenu til deres egne kunder på iPhone, Android, Facebook og hjemmeside.
Konceptet skiller sig ud fra de mere udbredte madportaler, idet restauratøren ikke betaler kommission eller gebyrer af de enkelte bestillinger. Til gengæld skal kunderne selv hente maden.

Restaurationerne har mulighed for at lade kunderne indsætte et beløb på et "stamkundekort" der letter betalingen og giver loyalitetsbonus, når der bestilles fra menuen.

- Vi vil være værktøjet til restauratøren, der vil være mere effektiv og yde en endnu bedre service til deres nuværende og kommende stamkunder, hedder det fra medstifter Kristoffer Hartwig.

Sociale madbestillinger
Brugere af appen kan 'like' deres lokale stamsteder, så deres venner kan få en god anbefaling, når de er i nærområdet. På samme måde kan man finde de lokales favoritter, når man selv er på farten.

Smag-butikker med fra start
Foreløbig har 15-20 Københavnske takeaways skrevet sig op. Smag-butikkerne i København var blandt de første takeaways der kom i gang med StamSted. Indehaver Mads Persson fortæller at hans medarbejdere gør hvad de kan, for at få kunderne til at bestille digitalt i stedet over telefonen:

-Vores kunder bliver mere værd for os, når de begynder at bestille med appen. De bestiller fra os oftere, samtidig med vi selv sparer tid på ordrehåndteringen. Vores kunder har taget idéen med stamkundekort til sig, og vi giver dem en bonus, når de indsætter penge. Det giver penge i kassen her og nu, samtidig med det forhåbentlig skaber loyalitet på sigt, siger Mads Persson.

Smag er et madhus med kombineret catering, frokostordning, kostvejledning og take-away og det er firmaets mission at blive københavnernes førstevalg indenfor kvalificeret sund take away -og catering.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078