23948sdkhjf
Del siden
Annonce

JEROS A/S er som eneste fynske finalist med i dysten om Akademikerprisen 2019

Akademikernes A-kasse uddeler en gang årligt Akademikerprisen til en virksomhed, der bryder med normer og vanetænkning og bruger akademisk arbejdskraft til at skabe fremtidens vækst.

I år er fynske JEROS én af de 3 virksomheder, som er med i opløbet om at repræsentere det sydlige Danmark i den landsdækkende konkurrence.

”I mere end 55 år har vi udviklet og produceret industriopvaskemaskiner, kassevaskere og pladerensere til danske såvel som udenlandske virksomheder indenfor detailbranchen, den kosmetiske branche, restaurationsbranchen, transport og logistik samt fastfood- og snackindustrien. Vi samarbejder derfor med mange forskellige kunder, som blandt andet tæller kæder og store industrivirksomheder som McDonald’s, Burger King, KFC, PepsiCo, Arla, Orkla og Kims Chips,” fortæller Evita Rosdahl, Adm. direktør for JEROS sammen med virksomhedens Driftsdirektør, Brian Jørgensen.

Og det er da blandt andet også med ansættelsen af Brian, at JEROS i dag er én af 3 finalister i Regionsfinalen, Syddanmark, til Akademikerprisen 2019, selvom virksomheden indenfor de seneste 10 år faktisk har bidraget til uddannelsen af mere end 20 akademikere via praktikforløb og studiejob.

Indenfor de seneste 10 år har JEROS bidraget til uddannelse af -
4 Designingeniører * 6 Økonomer * 6 Produktionsingeniører/GMM *
3 Maskiningeniører * 2 Markedsføringsøkonomer * 3 Handelsøkonomer

”Reelt er jeg jo et godt eksempel på, hvordan akademikere kan implementeres i en produktions-virksomhed,” smiler Brian. ”Jeg er uddannet Økonom (HA) og Cand.it. med en meget praktisk tilgang til mit fag – og en stor del af det arbejde, jeg udfører her hos JEROS, har da også digitalisering som omdrejningspunkt. Her handler det om at systematisere processer og arbejdsgange – og det kræver, at vi hos JEROS har mod på at nytænke og ansætte medarbejdere, der bidrager med et andet fokus, så vi i fællesskab kan udvikle, optimere og løfte virksomheden. - Så vi allesammen skaber de bedste forudsætninger for at spille hinanden gode. Og det mod har JEROS’ Adm. direktør og ejer, Evita Rosdahl, i den grad!”

Akademikere er en fast del af JEROS A/S
Brian er imidlertid langt fra den eneste akademiker hos JEROS. Virksomheden bruger generelt rigtig mange ressourcer på at samarbejde med og uddanne studerende fra UCL og Syddansk Universitet:

”Alle vores studerende har i dag job, hvor de i stor grad drager nytte af det, de har lært hos os. De har alle lært noget af de praktiske opgaver, de har været med til at udføre for vores virksomhed. Og vi arbejder altid for, at de projekter, de studerende arbejder på, ALDRIG bare bliver et ”skuffeprojekt”. De bidrager altid til de løsninger, vi laver, i større eller mindre grad. Og at vores studerende får store mængder praktisk erfaring med sig i deres videre karriere, er vi rigtig stolt af,” pointerer Brian.

”En del af vores studerende har haft studiejob her i virksomheden i op til 5 år – og det betyder, at de går ind til deres første ansættelse efter endt uddannelse med en meget stor forståelse for forretningen og dagligdagen i en moderne virksomhed. De har lært, hvad det vil sige, at være en del af en virksomhed, af en kultur og et fællesskab, hvor det handler om at lære, men hvor det også handler om at bære et stort ansvar,” slutter Brian Jørgensen.

*****

Hvem, der bliver Syddanmarks bud på vinderen af Akademikerprisen, offentliggøres senere i dag.

JEROS A/S
Nyborgvej 8
5750 Ringe
Faaborg-Midtfyn Kommune
Danmark
CVR nummer: DK33546513
P nummer: 1003040514

Kontaktperson

HP
Helle Petersen
Salgskoordinator
Hmp@jeros.com

Send til en kollega

0.031