23948sdkhjf
Del siden
Annonce

5 hovedpiner

5 hovedpiner som store og små danske produktionsvirksomheder nu kurerer med cobots:

  1. Hvordan fjerner vi kedelig ventetid i produktionen? InPrint
  2. Hvordan undgår vi arbejdsulykker og nedslidning? Carlsberg
  3. Hvordan opnår vi en mere ensartet produktkvalitet? Betech
  4. Hvordan skaffer vi ekstra arbejdskraft ved spidsbelastninger? Vivo
  5. Hvordan kan vi sige ja til flere svejse-ordrer? MVI

Ønskescenariet i enhver produktionsvirksomhed er at kunne levere produkter i bedste kvalitet - sikkert, hurtigt og effektivt - også ved spidsbelastninger. I realiteten byder hverdagen ofte på forhindringer; men med cobots som hjælpere løser industrien nu nogle af de udfordringer, der giver hovedbrud ude på fabriksgulvene. Det sker med råd og assistance fra automationshuset BILA, der nedbryder automationsbarrierer for robot- og cobot-nybegyndere.   

Robotarm sparer ansatte for 150 timers ventetid på 4 måneder
InPrint A/S i Kolding er et mellemstort trykkeri med 15 ansatte, der som totalleverandør af tryksager løser en bred vifte af trykopgaver. Produktionen involverer ofte mange løft og megen ventetid, når maskinerne printer. Men en samarbejdende UR10-robotarm har skåret væsentligt ned på ventetiden i produktionen, forbedret arbejdsmiljøet og frigiver dagligt 1-2 timer, der kan bruges på mere komplekse opgave på trykkeriet.

- I forbindelse med en større opgave for Joe & The Juice, som vi printer storformatsmotiver for, gik det op for mig, at her ville det give god mening med en samarbejdende robot. På en sådan opgave tager det fire minutter at printe hver plade. I de fire minutter stod vores printoperatør bare og ventede på, at maskinen siger ’bip’. Så tog han pladen ud og lagde en ny på. Og så ventede han igen. Nu kan den mand, der tidligere har stået ved maskinen, lave noget, der giver mening. Lige til at starte med var medarbejderne skeptiske og tænkte: "Hvad har han gang i med det projekt?" Men allerede efter den første uge kunne de se, at det her var virkelig godt. Og nu er de vilde med den, fortæller Søren H. Nielsen, Print Production Manager hos InPrint.

Udover over arbejdsmiljøgevinsterne øger det også trykkeriets konkurrenceevne. Den automatiserede produktion har både gjort det muligt at producere til mere konkurrencedygtige priser og resulteret i færre overarbejdstimer.

Cobots forhindrer arbejdsulykker og forebygger nedslidning hos Carlsberg
To robotarme fra Universal Robots hjælper bryggerne på Carlsbergs bryggeri i Fredericia med at løse de sidste manuelle arbejdsprocesser på den allerede højautomatiserede produktionslinje. Oprindeligt var den nye linje designet, så der stod en mand og tog emballagekartoner fra en palle og placerede dem i et magasin, og denne opgave tog 70-80 pct. af én medarbejders kapacitet ved linjen.

I dag er medarbejderens eneste opgave i forbindelse med emballagehåndteringen at køre en palle med papkasser hen til linjen. Herefter klarer robotterne resten.

- Investeringen i de to UR-robotter var ikke et spørgsmål om at øge produktionskapaciteten, men om at aflaste medarbejderne og forbedre deres arbejdsmiljø. Ambitionen om nul ulykker i et centralt element i Carlsbergs bæredygtighedsprogram, og her hjælper robotterne. Først og fremmest ved at automatisere en ensformig arbejdsopgave med en uhensigtsmæssig arbejdsstilling – men jobbet indebar også håndtering af en kniv og dermed en risiko for at skære sig. Vi vil gerne passe på medarbejderne, og de nye UR-robotter fjerner også de gentagne, hårde og ensidige løfteopgaver, fortæller Senior Project Manager hos Carlsberg Fredericia, Thomas Kern Ruby.

Cobot giver tid til grundig kvalitetskontrol hos Betech
I Bramming lidt uden for Esbjerg ligger Betech, som fremstiller pakninger, tætninger og specialudviklede løsninger i formstøbt gummi og silikone til blandt andet fødevare-, olie/gas- og medicinalindustrien. Med hjælp fra to UR5-robotarme producerer Betech blandt andet hvert år 100.000 gummimembraner til lungeapparater, der hjælper patienter med at trække vejret under operationer.

På grund af de materialer, der bearbejdes, og de færdige emners slutanvendelse kører de to kompressionsmaskiner ikke ubemandet i længere tid, men altid under overvågning af en operatør for at kontrolmåle og kvalitetssikre emnerne, grundet meget lave tolerancetærskler i forhold til geometri og mål.

- Vi kan ikke undvære en operatør ved de her maskiner, men vi kan nu betjene to maskiner med én operatør. Med robotten kan vi optimere output fra maskinerne, som med robotterne kan køre videre, når operatøren er til pause – og vi kan undgå, at operatøren skal bruge tid på at lægge gummi i maskinen og tage emner ud, fortæller fabrikschef Bjarne Godskesen.

Cobot leverer en ekstra mands arbejdskraft
I 2016 startede Jesper Larsen den sønderjyske virksomhed Vivo Production, der laver spåntagende bearbejdning og smedearbejde, blandt andet som underleverandør til vind- og offshore-industrien. Virksomheden fik hurtigt vind i sejlene.

– Da jeg startede, var det meningen, at det kun skulle være mig selv, og så skulle jeg passe to CNC-maskiner. Men så begyndte jeg at få flere og flere og større ordrer ind, og jeg kunne næsten ikke kan følge med, fortæller ejer og direktør i Vivo Production Jesper Larsen.

For at holde omkostningerne på et minimum ville Jesper Larsen helst undgå at skulle ansætte en ekstra medarbejder – i hvert fald til at starte med. Men forstærkning skulle der til, og investeringen skulle være så billig som muligt, for han skulle også have en ekstra maskine – så en UR10 blev den nystartede virksomheds første ”medarbejder”.

- Jeg legede lidt med tanken om at få en robot, der kunne stoppe emner i maskinen, i stedet for at ansætte en ekstra medarbejder. Jeg havde læst om UR-robotterne og tog kontakt til BILA – og løsningen blev, at jeg købte en billigere CNC-maskine og investerede i en UR10-robot, fortæller han.

I dag har Vivo Production fire ansatte, en væsentlig større maskinpark og en konstant ordretilgang, der gør, at virksomheden hver dag bliver en smule større.

Cobot gør svejsearbejdet mere effektivt hos MVI Maskinfabrik
I de tre år, MVI Maskinfabrik har haft en UR5-robotarm til at varetage svejseopgaver, har den både effektiviseret produktionen og øget omsætningen i den lille beslagfabrik i Videbæk. 

”Den har helt klart øget vores produktionskapacitet og dermed også vores omsætning. Hvis ikke vi havde haft UR-robotten, ville jeg være nødt til at sige nej til ordrer, fortæller direktør og indehaver, Jens Christian Lægsgaard.

Ifølge Jens Christian Lægsgaard udfører robotarmen ikke alene svejsearbejdet hurtigt

BILA A/S
Industrivej 18
7900 Nykøbing M
Morsø Kommune
Danmark
CVR nummer: DK12047894
P nummer: 1000321731

Send til en kollega

0.046