23948sdkhjf
Del siden
Annonce

UniPak fuldender bæredygtigt dansk design

Planter gør godt på arbejde og hjemmekontoret, og bæredygtige plantebokse fra danske SQUARELY har succes for tiden. Indeni er en UniPak spand fra Superfos, lavet med husstandssorteret plast.

Man tager smukt overskydende træ fra møbelproduktion, en vandtank til selvvanding og en firkantet UniPak plastspand fra Superfos, fremstillet med husstandssorteret plast (PCR). Tilsætter man plante, jord, timevis af hårdt arbejde, iværksætterånd og flot dansk design, får man en bæredygtig og elegant planteboks fra den danske succesfulde iværksættervirksomhed SQUARELY.

Bæredygtig plast indeni
SQUARELY fremstiller og sælger en række flotte plantebokse, som bidrager til et godt arbejdsmiljø, og som kræver meget lidt pasning og vedligehold. Planteboksens udvendige look er vigtigt, men PCR plastspanden indeni fuldender det funktionelle design. Det er fordi, den holdbare UniPak PCR spand fra Superfos, en virksomhed i Berry Global, har den rette størrelse og kvalitet, og ikke mindst fordi den delvis er fremstillet af genanvendt monomateriel PP (polypropylen).

Lettere logistik
Direktør og arkitekt Agne Szwarczewska står bag firmaet SQUARELY. Hun er særdeles tilfreds med det relativt nye samarbejde med Superfos. Førhen kørte SQUARELY nemlig rundt til forskellige restauranter i København for at indsamle brugte UniPak plastspande i passende størrelse. De skulle så sorters og renses for at blive til den indre vandtætte del af planteboksene. Denne proces krævede en masse tid, vand og transport – og var faktisk ikke særlig bæredygtig.

På et tidspunkt tog Agne Szwarczewska direkte kontakt til Superfos for at undersøge, om der var andre muligheder, og hun fandt den perfekte løsning:

“Da Superfos indkøber store mængder renset, husstandssorteret plast til fremstilling af nye plastprodukter, er det en meget bedre løsning for os at købe UniPak spandene med PCR direkte fra Superfos. De er et perfekt match og nu en del af vores bæredygtige plantebokse. Spandene er rene og  passer i størrelsen. Det er en kæmpe fordel, og aftalen med Superfos forbedrer klart vores supply chain og gør produktionen mere effektiv.”

Corona sætter fokus på hjemmekontoret
Planteboksene fås i forskellige, naturlige farvevarianter og struktur. Der er levering til kunder i Europa, hvor Danmark, Tyskland og Storbritannien er de tre vigtigste markeder. SQUARELY’s online shop har succes, og har vist sig at være særligt vigtig i disse corona-tider.

“Som alle andre, blev vi ramt af nedlukningen i 2020, men nu ser vi en stigende interesse for vores tilbud til et godt indeklima. Mange mennesker vil gerne skabe et rart arbejdsmiljø for deres hjemmekontor eller bruger plantebokse som rumdelere på arbejdspladsen. Flere virksomheder køber vores produkter for at forbedre indeklimaet eller til at forskønne et udendørs opholdsområde. Vi er meget tilfredse med at kunne bidrage til alt dette med vores bæredygtige løsninger og ser frem til at fortsætte rejsen med Superfos som vores pålidelige leverandør,” slutter Agne Szwarczewska.

Berry Superfos
Spotorno Allé 8
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK43239511
P nummer: 1003207217

Kontaktperson

UVN
Ulla Vennervald Nielsen
EA & HR Operational Excellence Manager
+45 59111151 ullavennervald@berryglobal.com

Send til en kollega

0.157