23948sdkhjf

Nye bæredygtige farver giver flere designmuligheder

| Medlemsnyhed | Indrykket af KE Fibertec AS

Hos KE Fibertec har vi siden 2012 arbejdet intensivt med bæredygtighed, siden vi som den første producent i verden inden for tekstilbaseret ventilation blev certificeret i henhold til Cradle to Cradle-standarden.

Vi har sideløbende haft stort fokus på at nedbringe vores CO2-aftryk, og vi er stolte af, at vi har opnået 52% reduktion af vores CO2 aftryk pr. omsat krone i forhold til 2010. Rejsen hen imod at blive CO2 neutral på vores danske fabrikker stopper ikke her. Pr. 1. april udvider vi vores GreenWeave-sortiment og tilbyder udelukkende Cradle to Cradle-godkendte farver. Ved at anvende indfarvede garner opnår vi en besparelse i vandforbrug og spildevand på godt 67% i forhold til konventionel indfarvning.

Det kalder vi Green Thinking. 

Med GreenWeave, som er et 100% nedbrydeligt materiale uden kemiske tilsætningsstoffer, og som er Cradle to Cradle-certificeret, kan vi nu tilbyde tekstilkanaler i hele 7 flotte farver til vores CradleVent®  ventilationsløsninger – senest nye bæredygtige farve er mørkegrå. Så om farven skal være rød, gul eller en helt tredje farve afhænger af, hvordan designet skal passe ind i bygningens arkitektur. Vi tilbyder med vores farveprogram en høj grad af frihed og fleksibilitet inden for designmuligheder med et bæredygtigt materiale. Samtidig er der frit valg ved dimensionering både med hensyn til systemlayout, materialer og luftfordeling, så løsningen skræddersys til byggeriet.

En af de mange fordele ved GreenWeave er, at det virker som et M6-forfilter jf. EN 779:2012, som sikrer en ren indåndingsluft i rummet. Vi kan tilbyde flere forskellige permeabiliteter, der gør det let at dimensionere meget præcist, så man opnår lavt lufttryk og dermed energibesparelser. Med den højeste støvbæreevne på markedet på 25 g/m3 tekstiloverflade iht. EN 779:2012 har GreenWeave samtidig længere vaskeintervaller – helt op til 3-4 gange længere i forhold til lignende produkter. Materialet er velegnet til tekstilbaserede ventilationsløsninger til komfortinstallationer med høje krav til indeklimaet, såsom kontorer, skoler, fitnesscentre, konferencerum og laboratorier. 

Som den eneste producent i verden tilbyder KE Fibertec specialfremstillede tekstiler til ventilationsløsninger fra eget væveri. Det gør os i stand til at styre hele produktionsprocessen af vores materialer. Fleksibilitet og skræddersyede løsninger er det, som kendetegner vores tekstilbaserede ventilationsløsninger.

Læs mere på www.ke-fibertec.dk eller kontakt os i dag for at høre mere om hvordan vi kan hjælpe med det næste ventilationsprojekt. 

CradleVent®
KE Fibertecs CradleVent® tekstilkanal er fremstillet af Cradle to Cradle-godkendte materialer og er et fremtidssikret og bæredygtigt produkt til luftfordeling i kontorlokaler, skoler, restauranter, laboratorier, fitnesscentre, offentlige bygninger og andre komfortmiljøer. Tekstilkanaler giver en effektiv luftfordeling med markant forbedring af luftkvaliteten uden trækgener.

 

Medlemsnyhed

Indrykket af
KE Fibertec AS

Industrivej Vest 21
6600 Vejen
Danmark
KE Fibertec AS

Send til en kollega

0.063