23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Det er mit ansvar, at kvaliteten er i top

TekniClean er lig med karrieremuligheder, lederuddannelse og spændende udfordringer for afsnitsleder Edwin Apel.

1. januar begyndte Edwin Apel i sit nye job som afsnitsleder i TekniClean.  Her godt 6 måneder senere er han i gang med en lederuddannelse i Dansk Industri, ligesom han er i gang med at køre nye kunder ind og optimere arbejdsprocesser, så kunderne får frigivet mere produktionstid og sikres en altid høj og ensartet kvalitet.

- I mit arbejde som afsnitsleder i TekniClean er jeg ansvarlig for, at kvaliteten af rengøringen altid er helt i top hos vores kunder. Jeg har en tæt dialog med kunderne og medarbejderne, og hver eneste dag er jeg ude på de forskellige lokationer for at sikre, at vores arbejde lever op til standarderne og kundernes forventninger, fortæller Edwin Apel.

Procesoptimering giver kunderne mere produktionstid
Edwin Apel har arbejdet som leder i rengøringsbranchen i 12 år, inden han startede i TekniClean. Den erfaring bruger han i mødet med kunderne og sammen med medarbejderne.

- I TekniClean arbejder vi hele tiden på at dygtiggøre os og optimere kvaliteten og arbejdsgangene i et tæt og fortroligt samarbejde med vores kunder. Her er det vigtigt, at der er plads til, at alle fra medarbejderne på gulvet til lederne på direktionsgangen kan bidrage med forslag og input. For vi ser alle forskellige ting, og selv de mindste detaljer kan være med til at optimere processerne og give virksomhederne mere produktionstid og bedre rengøring, forklarer Edwin Apel.

Erfaren afsnitsleder med ambitioner
Edwin Apel glæder sig over at være startet i en virksomhed, der tager ansvar og ønsker at udvikle sig selv og ikke mindst medarbejderne.

- I de seneste måneder har vi for eksempel deltaget i et udviklingsforløb i samarbejde med Teknologisk Institut, hvor vi har løftet vores niveau og viden om mikrobiologi, rengøringsstrategier og effekten af forskellige rengøringsmidler, fortæller afsnitslederen, der ikke lægger skjul på, at han også har personlige ambitioner.

- I TekniClean har alle med ambitioner og lysten mulighed for at arbejde sig op. I øjeblikket er jeg i gang med en spændende lederuddannelse hos Dansk Industri. Lederuddannelsen er en del af TekniCleans uddannelsesprogram, og jeg er naturligvis stolt af, at de ser et potentiale i mig. På sigt håber jeg på, at jeg gør mig fortjent til at få endnu mere og større ansvar hos Danmarks næststørste spiller inden for fødevarerengøring, fortæller Edwin Apel, inden han gør klar til dagens næste kundebesøg.

TekniClean A/S
Transitvej 16
7100 Vejle
Vejle Kommune
Danmark
CVR nummer: DK27048749
P nummer: 1009740275

Kontaktperson

Carsten Pedersen
Adm. Direktør
+45 27 61 70 70 cp@tekniclean.dk

Send til en kollega

0.046