23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Lufttæt spand holder på hygiejnen

Lufttæt spand med innovativ genluk funktion til desinficerende vådservietter fra Berry Superfos holder hygiejnen i top for den franske virksomhed Hitam.

Den franske virksomhed Hitam, der står bag en ny formel på en effektiv desinfektionsvæske, har netop indgået samarbejde med plastemballageproducenten Berry Superfos om at skabe en emballageløsning til sine nye og effektive desinficerende vådservietter til det professionelle marked.

Løsningen blev en praktisk 5,3 liter spand med en lufttæt genluk-løsning i låget. Emballagen er en videreudvikling af Berry Superfos’ populære Paintainer® spand. Den nye spand med vådservietter sælges gennem distributører til restauranter, caféer, bagerier, hoteller osv. i hele Frankrig og i en række andre europæiske lande.

Innovativt design overgår forventningerne

Vincent Seita, CEO for Hitam, kendte Berry Superfos på forhånd, men han er alligevel imponeret over virksomhedens høje ekspertiseniveau indenfor både design og innovation:

”Den nye spand til vådservietter fra Berry Superfos er intet mindre end fremragende. Når genluk-løsningen i spandens låg er lukket, er emballagen helt lufttæt. Det forebygger udtørring på et niveau, som langt overgår vores forventninger. Det betyder, at vådservietterne forbliver fugtige, friske og brugbare i meget længere tid end i vores gamle emballage.”

Flere servietter – mindre plastik

Vincent Seita udtrykker endvidere tilfredshed med, at Hitam fra Berry Superfos får et højt serviceniveau. Samarbejdet forløber som smurt, og Berry Superfos viser endda stort initiativ inden for bæredygtighed.

”For flere og flere er et intelligent emballagevalg vigtigt, og det gælder også for os her hos Hitam. Den nye spand til vådservietter passer perfekt til cirkulær økonomi, da både spand og låg udelukkende er lavet af PP, polypropylen. Det er et monomateriale, som er ideelt til genanvendelse,” siger Vincent Seita.

Spanden fra Berry Superfos er endvidere holdbar, genanvendelig og genopfyldelig. Når en rulle med 1.000 vådservietter er tom, kan man helt ubesværet fylde spanden med en ny fuld rulle. Paintainer® spanden har plads til flere vådservietter end den gamle spand, så forholdet mellem emballage og produkt er nu i vådservietternes favør, hvilket reducerer forbruget af plastik til emballage.

Efter en eksplosiv stigning i efterspørgslen på hygiejneprodukter globalt det seneste år forudser Vincent Seita, at desinficerende vådservietter vil blive en integreret del af hverdagen i mange brancher fremover.     

Berry Superfos
Spotorno Allé 8
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK43239511
P nummer: 1003207217

Kontaktperson

UVN
Ulla Vennervald Nielsen
EA & HR Operational Excellence Manager
+45 59111151 ullavennervald@berryglobal.com

Send til en kollega

0.024