23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Julehilsen fra Ultrafilter Skandinavien

Vi nærmer os slutningen på 2021 og det skal naturligvis kaste en julehilsen af sig .

Året hos Ultrafilter 2021

2021 hos Ultrafilter har været et begivenhedsrigt år. Salget er røget i vejret og vi har i perioder haft svært ved at følge med – hvilket også resulterede i, at vi efter sommerferien kunne byde velkommen til 2 nye medarbejdere på kontoret – Casper & Michael – der hjælper med henholdsvis salg og marketing.

Her stopper det dog ikke – 3 januar 2022 starter Anders, som skal hjælpe til i salgsafdelingen. Det skyldes at Hanna fremover vil varetage rollen som Sales manager og med den funktion følger der flere opgaver på landevejen.

Udover på medarbejderfronten, så har Ultrafilter generelt vokseværk. Vi kan lagerføre flere og flere produkter på et stadigt voksende lager. Det betyder at vi i mange tilfælde kan afsende varer allerede samme dag.

I al beskedenhed, så ser vi os selv som værende eksperter indenfor filtreringsløsninger indenfor Trykluft, Sterilluft/Damp, Gas, Væske og Vand.  Vi får dagligt forespørgsler fra hele verden – hvilket bekræfter os i, at vi har gjort og fortsat gør noget rigtigt.

I 2021 kunne vi også komme på messe igen. Vi deltog i VVS’21, hvilket for os personligt var en stor succes. Vi havde en masse interesserede besøgende på vores stand – både gamle og nye kunder. Vi ser allerede frem til VVS’23.

CEO Per Johnsen har ordet:

”I Ultrafilter har vi udviklet os på mange fronter. Det til trods for en Covid-19 der stadig buldrer derud af i hele verdenen. Vi har formået at klare os igennem dette og endda uden de store komplikationer – heldigvis. I og med at vi er en online virksomhed, så har vi været forskånet for restriktioner, som vi ellers har set mange andre virksomheder været ramt af. Disse virksomheder har vi naturligvis stor sympati for.
Der er selvfølgelig visse områder der er ude af vores hænder – efterspørgslen på f.eks. materialer er eksploderet. Især indenfor rustfrit stål. Her gør vi naturligvis alt hvad vi kan, for at få varerne hjem til tiden”

Ultrafilter har mange ting på tegnebrættet for 2022, så vi kan fortsætte den gode udvikling vi er midt i.

Slutteligt vil vi gerne takke alle vores kunder, leverandører og samarbejdspartnere for et godt 2021. Samtidig vil vi også benytte lejligheden til at ønske jer alle en god jul og et godt nytår – med ønsket om et fortsat godt samarbejde i 2022.

 

Nordic Filtration
Glasvænget 6
5492 Vissenbjerg
Assens Kommune
Danmark
CVR nummer: DK39216280
P nummer: 1023212141

Kontaktperson

Send til en kollega

0.063