23948sdkhjf

Vi tager ansvar og kan nu også dokumentere det efter BREEAM

| Medlemsnyhed | Indrykket af KE Fibertec AS

KE Fibertec er nu klar med endnu mere dokumentation, der viser, hvordan en tekstilbaseret ventilationsløsning kan bidrage til en certificering af et bæredygtigt byggeri.

I samarbejde med Rambøll Danmark har vi udarbejdet en rapport, der dokumenterer, hvordan vores produkter kan bidrage til en certificering efter BREEAM UK New Construction med materialerne GreenWeave og MultiWeave.

BREEAM er en britisk internationalt anerkendt certificeringsordning, der siden 1990 har haft fokus på bæredygtighed og anvendes til certificering af bæredygtigt byggeri grundet høje bæredygtighedskrav og med fokus på at skabe fremtidssikre bygninger. Med fokus på miljøvenlige løsninger kan denne certificering bidrage til, at man opnår en reducering af bygningens langsigtede driftsomkostninger i forhold til fx vand og energi, hvilket ud over besparelser også kan bidrage til et bedre klima og sikkerhed for brugerne af bygningen.

Bæredygtighed inden for byggeriet er dog ikke kun begrænset til de materialer og løsninger, der anvendes, men i høj grad også til brugen af bygningen, herunder indeklimaet. Et godt indeklima er nøglen til sundhed, trivsel og produktivitet, og med en certificering kan man ofte opnå et bedre indeklima end lovgivningen og reglementer kræver, fordi mange kriterier skal opfyldes. 

Ud over at man sikrer en effektiv og ensartet luftfordeling med tekstilkanaler fra KE Fibertec, gør man også noget godt for miljøet ved at vælge denne løsning. Den lave vægt af tekstilmateriale i stedet for stål gør det mærkbart lettere at transportere og giver dermed en lavere CO2-udledning ved lavere forbrug af brændstof. Samtidig er begge materialer, GreenWeave og MultiWeave, certificeret efter den nye Cradle to Cradle standard, version 3.1. Senest med udvidelsen og certificeringen af MultiWeave i foråret kan vi nu tilbyde 100% genanvendelige materialer uden kemiske tilsætningsstoffer i flere flotte farver. 

Læs hele nyheden på www.ke-fibertec.dk og mere om hvordan vi kan hjælpe dig med en certificering af dit næste ventilationsprojekt. Eller kontakt os på info@ke-fibertec.dk, hvis du ønsker mere materiale tilsendt.

Medlemsnyhed

Indrykket af
KE Fibertec AS

Industrivej Vest 21
6600 Vejen
Danmark
KE Fibertec AS

Send til en kollega

0.062