Billig løsning for pumpning af ostekoagel
Pumpning af ostekoagel med modificeret centrifugalpumpe giver besparelse ved indkøb og vedligeholdelse.
I Nordeuropa er der tradition for at pumpe ostekoagel med positive fortrængningspumper. Disse pumper er dyre i anskaffelse og skal suppleres med en cipreturpumpe og diverse omskifterventiler.
influx a/s kan i samarbejde med Kalt Maschinenbau, Schweiz og med hjælp fra Alfa Laval tilbyde en modificeret centrifugalpumpe til opgaven. Pumpen dimensioneres i denne funktion helt specielt efter ostetype og kapacitet. Løbehjulet modificeres så ostekornene ikke påvirkes under pumpeforløbet.
Når pumpen udstyres med frekvensomformer, kan den pumpe både ostekoagel og cipreturvæske fra ostekarret.
For yderligere oplysninger kontakt influx a/s.
influx er kendt som totalleverandør af procesanlæg til levnedsmiddel- og kemisk/teknisk industri.