23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Alfa Laval vinder farmaceutisk ordre på SEK 90 mio. i Indien

Alfa Laval har vundet en ordre fra en større farmaceutisk virksomhed i Indien om at levere et anlæg til en ny insulinfabrik i Malaysia. Ordrens værdi er ca. SEK 90 mio., og leveringen er planlagt til 2014.

Ordren omfatter en bred vifte af Alfa Laval-udstyr til gæring, væskehåndtering og tankrensning, der tilsammen udgør en komplet proceslinje til fremstilling af insulin.

”Den farmaceutiske industri kræver hygiejnisk og sikkert udstyr, der lever op til de strenge branchestandarder. Drivkraften bag ordren er en øget levestandard, og ordren bekræfter vores position som en pålidelig leverandør til branchen,” siger Lars Renström, administrerende direktør og koncernchef for Alfa Laval.

Vidste du, at… Alfa Laval fejrer 75 år i Indien i år, og at det første kontor blev etableret i Mumbai.

Om Alfa Laval
Alfa Laval er en af verdens førende leverandører af specialiserede produkter og procestekniske løsninger baseret på nøgleteknologierne varmeveksling, separation og væskehåndtering.

Alfa Lavals komponenter, systemer og service hjælper kunder med at optimere deres processer. De anvendes til at varme, køle, separere og transportere produkter i industrier, som fremstiller levnedsmidler og læskedrikke, kemikalier, medicinalvarer, stivelse, sukker og ethanol.

Alfa Lavals løsninger anvendes også på kraftværker, om bord på skibe, i maskinindustrien, i mineindustrien, til håndtering af spildevand samt til klima- og køleanlæg. Alfa Lavals verdensomspændende organisation har et tæt samarbejde med kunder i omkring 100 lande og hjælper dem med at være et skridt foran på deres felt. Alfa Laval, der er noteret på Nasdaq OMX Nordic, havde i 2011 en omsætning på 28,6 mia. SEK, svarende til ca. 24,72 mia. DKK.

Virksomheden har ca. 16.000 ansatte. I Danmark havde Alfa Laval i 2011 en omsætning på ca. 3,7 mia. DKK og op mod 1.700 ansatte, der beskæftiger sig med innovation, forretningsudvikling, produktion og salg. Alfa Lavals danske kunder findes inden for biotek, lægemidler, energi, rensning, levnedsmidler og søfart.

Alfa Laval Nordic A/S
Maskivej 3
2860 Søborg
Gladsaxe Kommune
Danmark
CVR nummer: DK20255617
P nummer: 1002999528

Kontaktperson

AU
Adina Usiewicz
Marketing Communication Manager
adina.usiewicz@alfalaval.com

Send til en kollega

0.031