23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Godt år i KE Fibertec AS

KE Fibertec koncernen kom ud af 2013 med et overskud på knapt 8 Mill. DKK før skat. Det er ikke helt så godt som 2012 og 2011, men stadig et godkendt resultat.

Generelt startede 2013 trægt, men om det kan tilskrives at vi gik i luften med et nyt ERP-system, Axapta-2012 på den første arbejdsdag i 2013, eller om markedet generelt var trægt i 1 kvartal, er svært at sige fortsætter Carsten Jespersen. Uanset den træge start, er vi stolte af at implementeringen af det nye ERP-system, hverken påvirkede vores leveringssikkerhed som samlet blev 99,1% leveringer til tiden i 2013, eller vores reklamationsrate, hvor vi nåede et rekordlavt resultat på kun 0,4% af omsætningen.

Vi er i hvert fald helt overbeviste om at vores kunder ikke har oplevet væsentlige gener ved overgangen til det nye ERP-system og det skyldes i høj grad en fantastisk indsats af alle vores medarbejdere, ikke kun her i Danmark, men også rundt om i vores 7 datterselskaber, idet vi ”gik live” i alle selskaber på en gang.

I efteråret 2013 valgte KE Fibertec at opkøbe vores tyrkiske forhandler og omdanne KE Fibertec Ticaret med base i Istanbul til det syvende datterselskab i KE-koncernen. Det er en strategisk investering siger Carsten Jespersen, for med opkøbet kan vi bedre få fodfæste på et meget spændende marked i vækst, også selvom vi i øjeblikket oplever nogle bump på vejen, i form af valutauro. Alligevel ser vi fortrøstningsfuldt på fremtiden, for vi handler primært med de store multinationale selskaber som har etableret produktion i Tyrkiet og vi er overbeviste om at de fortsat vil investere i landet.

Vi har fået en flot start på 2014, hvor vi i den seneste tid har vundet en række store projekter i Tyrkiet. KE Fibertec AS søsætter i 2014 en ny strategiplan, hvor vi fortsat vil fokusere på bæredygtighed og markedsudvikling. Tekstilbaseret ventilation er stadigt et nicheprodukt og vi skal blive meget dygtigere til at komme i dialog med byggeriets parter og specielt arkitekter fortsætter Carsten Jespersen. Vi kan tilføre rigtigt mange designelementer til vores produkter, som bidrager til at det enkelte rum, får en mere unik udstråling. Alt sammen i kombination med vores nye bæredygtige løsninger i form af ver-dens første ”Cradle to Cradle” certificerede ventilationskanal, der i korthed går ud på at affald er lig føde.

I 2014 vil vi endvidere introducere et intelligent overvågningssystem kaldet InTex®, som tager forskud på de krav byggeriet vil blive mødt med i fremtiden. Skal vi nå de ambitiøse målsætninger om et maksimalt energiforbrug på 20 KWH/ m2 i alle nybyggede huse fra 2020, så kræver det en meget bedre overvågning af driften af ventilationsanlæggene, så man undgår unødige trykstigninger pga. tilsmudsede kanaler. Derudover bidrager rene kanaler til et bedre indeklima og minimerer risikoen for allergi.

Forventningerne til 2014, er at vi kan fortsætte den positive udvikling vi har oplevet siden 2011, hvor vi på stribe har leveret de 3 bedste resultater i virksomhedens historie. I forbindelse med generalforsamlingen 2014 sagde KE Fibertec AS farvel til bestyrelsesformanden gennem 7 år, Preben Hansen, adm. direktør i Moldow A/S. Vi er utrolig glade for det arbejde som Preben Hansen har lagt i KE Fibertec igennem hele perioden, men vi har forståelse for at han ifølge god skik fra anbefalingerne i Corporate Governance, ønsker at udtræde af bestyrelsen slutter Carsten Jespersen. Som ny formand er valgt adm. direktør John Svane Hansen.

Fakta om KE Fibertec
• KE Fibertec er den største producent af tekstilkanaler på verdensmarkedet
• Koncernen består af moderselskabet i Vejen og syv datterselskaber i Europa, Tyrkiet og USA
• Vi beskæftiger knap 110 medarbejdere, heraf godt halvdelen i udlandet
• Ejes af Jysk-Fynsk Kapital (75%) og adm. dir. Carsten Jespersen (25%)

Læs mere på www.ke-fibertec.dk

KE Fibertec AS
Industrivej Vest 21
6600 Vejen
Vejen Kommune
Danmark
CVR nummer: DK19138038
P nummer: 1002938299

Kontaktperson

LAC
Lotte Aakjær Cornelius
Salgsingeniør
+45 75 36 42 00 lac@ke-fibertec.dk

Send til en kollega

0.047