23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Gammel gård ombygges med blik for fremtidens komfort og fleksibilitet

I forbindelse med en gennemgribende renovering af sin gamle gård har elinstallatør Jacob Goldbeck opdateret boligen med en række af de produkter, han til dagligt anbefaler sine kunder.

Selvom boligen er fra 1910 kan man sagtens nyde godt af moderne komfort og installationer. Da elinstallatør Jacob Goldbeck gennemrenoverede familiens gård, installerede han da også alle de nyeste produkter, som Hager og Kaiser har leveret via Wexøe.
- Især min hustru faldt for det fleksible design med KNX glastryk. Det giver et flot færdigt udtryk, og vi fik nogle lidt sjove detaljer med fx træbeklædte rammer på kontakterne. Det giver mulighed for at designe lidt selv, og ikke bare have en hvid kontakt på fx en blå væg.

Udover design oplever familien større komfort. Domovea serveren giver mulighed for et komplet overblik over huset, og lys, varme og ventilation kan styres fra en iPad/tablet – ligesom Velux vinduerne på 1. sal kan. Desuden er der features som mobil-/tablet USB-oplader i væggen og HDMI-stik til fjernsynet med ledningerne lagt ind i væggen, samt et brugervenligt varmestyringssystem, der selv sørger for at holde de fx 22 grader. Børnene har hurtigt vænnet sig til, at lyset automatisk tænder og slukker, når de går på toilettet.

Godt samarbejde med Wexøe
- Jeg har et rigtigt godt samarbejde med Wexøe og vil gerne anbefale deres produkter til andre. For hurtigere levering har Wexøe lagerført alle deres produkter hos grossisten, så hvis vi bestiller noget inden kl. 18, så har vi det liggende næste morgen kl. 5. Det giver os en stor fleksibilitet.
Citat: Jacob Goldbeck, Rask El Service ApS.

”Hagers/Kaisers produkter ideelle ved renovering”
For Jacob Goldbeck var det en god oplevelse at bruge de moderne løsninger i gamle omgivelser.
- Jeg har været meget imponeret over Kaisers indmuringsdåser. Når man renoverer sådan en gammel murstens-ejendom, så borer man tit i halvbløde mursten eller mørtelfuger, og de andre dåsetyper skal man fastgøre med mørtel bag eller med skruer. Her har Kaiser udviklet et system, så når man borer hullet, passer dåsen lige præcis i. Og så fikserer den sig selv, uden at man skal gøre mere. Det sparer hurtigt en del tid. Tilsvarende var det en stor fordel, at lampeudtagene var godkendt til montering i loftet nedefra i forfradåser. Wexøes løsning med fjederklemmer gjorde det nemt og hurtigt at arbejde med, og der var kun brug for en afisoleringstang.

Europastandard gav fleksibilitet

Det kan godt være svært at tage stilling til alt med det samme, når man bygger om, og valget af vægfarver kan måske nå at ændre sig et par gange. Her gav arbejdet med Europamatriel flere muligheder.
- Når du monterer en dåse med Europa-standarden, kan du altid efterfølgende vælge mellem alt, hvad der passer i den standard. Det giver en del fleksibilitet for slutbrugeren, at man kan sætte byggeriet i gang, lave justeringer undervejs, og så flere bestille flere komponenter, når man ved, hvordan kontakten skal se ud. For når først Europadåsen sidder der, er der langt flere valgmuligheder, påpeger Jacob.

KNX er god til trinvis renovering

Der er ikke den store forskel på at sætte de forskellige styresystemer op, udover at programmeringen kan være lidt anderledes. Jacob Goldbeck påpeger dog, at KNX er lidt anderledes, fordi intelligensen ligger ude i de forskellige tryk/komponenter.
- Du har ikke en central styreenhed siddende i tavlen. Dette medfører, at hvis du renoverer sådan et gammelt hus af flere omgange, så kan du stoppe et sted og så bare køre videre derfra senere uden at skulle kable hele vejen tilbage til tavlen. Derfor er det nemt at udvide, slutter Jacob Goldbeck

Wexøe A/S
Lejrvej 31
3500 Værløse
Furesø Kommune
Danmark
CVR nummer: DK16608947
P nummer: 1002983252

Kontaktperson

UD
Ulla Davidsen
Marketingspecialist
+45 45465881 uda@wexoe.dk

Send til en kollega

0.062