23948sdkhjf
Del siden
Annonce

RPC Superfos og RPC Promens er sammen på Scanpack

Der er ny emballageinspiration at hente hos den fælles stand, som RPC Superfos og RPC Promens bemander på Scanpack 2015. Udvalget spænder lige fra salatbakker til plastbøtter til maling.

Nedtællingen er begyndt til Nordeuropas største emballagemesse: Scanpack 2015 finder sted i Göteborg, Sverige, fra den 20. til den 23. oktober. Her finder man for første gang nogensinde RPC Superfos og RPC Promens på én og samme stand: Det sker, efter at Promens forretning er blevet integreret i begges moderselskab, RPC Group, i starten af 2015. Ved at kombinere de to divisioners kompetencer og ekspertise er der nu endnu større bredde i udvalget af emballageløsninger til ethvert behov.

Barriere mod iltgennemtrængning

For fødevareproducenter er iltbarrierer helt afgørende, og Per Sollenby, Sales Director, Food, Region Nordic, RPC Superfos, fremhæver en række emballager, som kan forlænge fødevarers holdbarhed:
“Vores multi-prisvinder, SuperLock® bægeret, har fremragende barriereegenskaber, og de betyder, at convenience-produkter kan få en holdbarhed på op til 24 eller 36 måneder ved stuetemperatur. Her retter vi os mod B2C segmentet; når det gælder B2B og food service segmentet, anbefaler vi SuperLift® eller SuperFlex®, som begge fås i store størrelser og med lav iltgennemtrængning.”

Emballagen er den første appetitvækker
En af emballagens vigtigste opgaver er at styrke salget, og derfor betyder den visuelle appel så meget. Hvis man er på jagt efter et specielt design forbeholdt ens eget produkt, kan man benytte Scanpack som anledning til at få drøftet mulighederne for dette med RPC Superfos.
“Det er en af vores kernekompetencer at udvikle kundetilpassede løsninger i tæt samarbejde med kunden. Den rigtige emballage kan få produktet til at adskille sig fra konkurrenternes og stimulere købsbeslutningen. På den måde spiller emballagen en afgørende rolle og er faktisk en slags appetitvækker for selve produktet,” siger Per Sollenby.

Bægre og bakker
Roland Lingman, Director, Sales & Marketing, Region Nordic, RPC Superfos glæder sig til at møde eksisterende og kommende kunder på Scanpack:
“Vi er sikre på, at vores brede udvalg af emballageløsninger vil gøre indtryk. Vi ser frem til at vise vores nye gennemsigtige salatbakker frem, og det samme gælder shrink sleeve bægerne til mejeriprodukter. Vores sleeves kan fås i et kæmpe udvalg af farver, typer af gennemsigtighed samt overflader og giver en førsteklasses gennemslagskraft på supermarkedshylden.”

Kombinerer karton med plast
Andre emballager på messestanden er produktlinjerne CombiPac® og CombiRound®. Det er begge letvægtsemballager, der kombinerer plast med karton. Roland Lingman forklarer:
“CombiPac® er en rektangulær emballage, der er perfekt til gule fedtstoffer som for eksempel blandingsprodukter med smør og olie, smør og margarine, mens det prisvindende CombiRound® bæger er en alsidig løsning, der passer til al slags mad som fx yoghurt, desserter, nødder, slik og meget andet. Derudover er CombiRound® en nem løsning til det voksende to-go marked. Bægeret kan designes med vores brugervenlige tilbehørskoncept som fx en ske eller en gaffel i låget eller tilmed kampagnemateriale – uden at gå på kompromis med fødevaresikkerheden.”
Som en ekstra mulighed kan CombiRound® fås separerbare, altså så den ydre karton bliver 100 % aftagelig, hvilket gør det let at kildesortere efter brug.

EasySnackingTM til måltider på farten
Også til måltider på farten tilbyder RPC Superfos EasySnackingTM bægeret. Det er en praktisk, elegant og innovativ løsning, som er velegnet til mejeriprodukter, is, snacks eller desserter. Indholdet kan spises direkte fra bægeret, da skeen er i låget – og hvad der er nok så vigtigt, så er skeen i ét stykke; den har en blød form og er nem at få fat på. EasySnackingTM løsningen kan fås i to størrelser (210 ml og 300 ml) med to typer låg: ét er med ske, et andet er med ske og plads til 80 ml knasende topping eller lignende.

Overbevisende plastemballager til maling
Et stigende antal malingsproducenter vælger plast, når de skal finde en ny emballageløsning. Plast til maling betyder ikke kun produktdifferentiering; det betyder også lav vægt, og en nem åbne- og lukkemekanisme. Desuden kan FlakeFree® detaljen vælges til bøtten og til låget, hvormed tørre flager i malingen undgås. RPC Superfos tilbyder malerbøtter i et stort udvalg af former og størrelser, eksempelvis produktserierne Paintainer®, HalfMoonTM, SuperCube®, SuperLift® og SuperFlex®.

Nye produktionsanlæg
Gennem sammenlægningen af RPC Group og Promens har RPC Superfos fået nye produktionsanlæg i Stilling, Danmark, såvel som i Lidköping, Sverige. Dertil kommer en ny og udvidet RPC Superfos fabrik i Mullsjö, Sverige. Alle steder sikrer optimale produktionsprocesser, automatisering og teknisk udstyr, at kunderne får de bedst mulige emballageløsninger.

Berry Superfos
Spotorno Allé 8
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK43239511
P nummer: 1003207217

Kontaktperson

UVN
Ulla Vennervald Nielsen
EA & HR Operational Excellence Manager
+45 59111151 ullavennervald@berryglobal.com

Send til en kollega

0.288