TekniClean åbner den store pengepung
Som en af Danmarks største aktører inden for fødevarerengøring står TekniClean på et solidt økonomisk fundament. Nu melder firmaet sig på banen med både investeringer og know how til de virksomheder, der vil samarbejde om at automatisere rengøringen i produktionen.
Med en automatisering af rengøringsprocesserne kan danske produktionsvirksomheder spare tusindvis af tunge lønkroner og tage et stort skridt mod en grønnere profil gennem bæredygtige tiltag, der minimerer det daglige kemi- og vandforbrug markant.
Det handler om at arbejde smartere og turde investere i automatiserede rengøringsløsninger. Det fortæller adm. direktør i TekniClean, Carsten Pedersen. Sammen med driftsdirektør Thomas Vinther vil han gøre det lettere for såvel eksisterende som nye kunder at tage springet fra manuelle til automatiserede arbejdsprocesser gennem samarbejde, videndeling og investeringer.