23948sdkhjf
Del siden
Annonce

I TekniClean bliver jeg en dygtigere leder

Lederuddannelse hos IBC i Kolding har gjort Dion Egge Hansen klogere på, hvordan han gennem god kommunikation, rummelighed og situationsbestemt ledelse kan skabe en sund arbejdskultur med glade medarbejdere, der har lang anciennitet, lavt sygefravær og performer på et højt niveau.

Der er løbet meget vand gennem åen, siden 56-årige Dion Egge Hansen gik ud af 10. klasse og efter et enkelt år på EFG gik i lære som elektriker til 16 kroner og femogtyve øre i timen. I dag arbejder han som inspektør i TekniClean med ansvar for rengøringen på slagterier, bagerier og frysehuse.

- Elektrikerfaget tændte aldrig rigtig en gnist i mig. Jeg blev hurtig træt af at trække 10 kilometer lange kabler, og efter en afstikker med planteløsninger til virksomheder landede jeg i 1997 i rengøringsbranchen. Først som selvstændig og siden som ansat inspektør og kvalitetschef, fortæller Dion Egge Hansen.

Faglig og menneskelig dygtiggørelse stopper aldrig
Han har siden haft en lang karriere i rengøringsbranchen, og i 2021 takkede han ja til et job som inspektør i TekniClean. Det valg har han ikke fortrudt.

- I TekniClean hersker en familieagtig ånd. Stemningen er afslappet og humøret altid højt. Her er et fladt hierarki, hvor den øverste ledelse lytter og uden tøven implementerer medarbejdernes gode idéer, ligesom de prioriterer udviklingen af ledelsen og medarbejderne højt. Det elsker jeg, for selvom jeg efterhånden har mange års erfaring bag mig, bliver jeg aldrig færdig med at dygtiggøre mig, forklarer Dion Egge Hansen, der blandt andet har taget en grundlæggende lederuddannelse hos IBC i Kolding.

- Uddannelsen har givet mig nogle konkrete ledelsesværktøjer, jeg kan anvende i min hverdag. Jeg har lært meget om mig selv og er blevet bedre til at kommunikere og navigere i rollen som mellemleder, hvor jeg er bindeleddet og limen mellem den øverste ledelse og medarbejderne. Jeg er blevet klogere på ledelse af grøn omstilling og bæredygtighed, konflikthåndtering i praksis og min personlige lederstil, ligesom jeg er blevet mere bevidst om, hvordan jeg kan motivere medarbejderne gennem synlig og lyttende ledelse, fortæller inspektøren.

Læs hele historien på TekniCleans hjemmeside

TekniClean A/S
Transitvej 16
7100 Vejle
Vejle Kommune
Danmark
CVR nummer: DK27048749
P nummer: 1009740275

Kontaktperson

Send til en kollega

0.078