Automation løfter mozzarella-produktion til nyt niveau
Arla Rødkærsbro optimerer mozzarella-produktion og arbejdsmiljø med skræddersyet robotløsning fra BILA.
Arla Rødkærsbro, et af Europas største mozzarellamejerier, har taget et markant skridt mod fremtidens fødevareproduktion ved at implementere en fuldautomatiseret produktionslinje i samarbejde med BILA. Målet var klart: at reducere belastende, gentagende arbejdsopgaver og samtidig øge effektiviteten.
Løsningen består af to robotter – en ny og en genanvendt – der i samspil håndterer, emballerer og palleterer de tunge 2,3 kg mozzarella-blokke. Den intelligente robotløsning bearbejder op mod 800 blokke i timen og frigør samtidig tre medarbejdere dagligt fra gentagne, manuelle opgaver.
Automatiseringen har ikke kun forbedret arbejdsmiljøet – den har også reduceret produktionsomkostningerne og sikret en løsning, der imødekommer høje krav til hygiejne og rengøringsvenlighed.
Samarbejdet mellem BILA og Arla har været tæt og løsningsorienteret, hvilket har været afgørende for at realisere en skræddersyet og fremtidssikret løsning. Casen er et stærkt eksempel på, hvordan teknologi og samarbejde skaber værdi i den moderne fødevareindustri.
Læs hele casen her