Her ser I en af de gummiløsninger, som var starten på RG ROM GUMMI
Og starten går tilbage til 1983, hvor de første gummiløsninger forlod vores lille produktion i Lemvig
Vi startede med at producere til fiskere i lokalområdet, da vi opdagede, at vores varmvulkanisering gav et helt andet niveau af effektivitet og slidstyrke end de klassiske produkter til fiskeri – og et gennembrud, som lagde fundamentet for det, vi er i dag.
Selvom der er sket meget siden 1983, og vores kompetencer strækker sig i dag langt udover fiskeindustrien, er vores gummiløsninger til fiskeri stadig de førende i branchen, og sådan en havde vi forleden fornøjelsen af at producere.
På billederne ser I en såkaldt rulle, som bl.a. anvendes til indhaling af store fiskenet. Varmvulkaniseringen sikrer, at gummiet opnår en uovertruffen vedhæftning til stålkernen, hvilket ikke kan opnås med limning.
Du kan også se endnu flere løsninger indenfor gummi, plast og skum som vi har produceret gennem tiden lige her.