Professionel opvaskeløsning løfter standarden i Ollerup-højskolens køkken
Gymnastikhøjskolen i Ollerup har med hjælp fra Kiilto implementeret en professionel opvaskeløsning, der både forbedrer hygiejnen, optimerer driften og styrker trivslen blandt medarbejdere og elever.
Med mere end 100 års historie og elever fra hele verden stiller Gymnastikhøjskolen i Ollerup høje krav til kvalitet og fællesskab – også i køkkenet, hvor op til 300 personer dagligt bespises. Her er effektiv drift og medarbejdertrivsel en forudsætning for en velfungerende hverdag.
Køkkenchef Thomas Jørgensen har gennem fem år haft ansvaret for det 10 mand store køkken. En væsentlig udfordring har været rengøring af kaffekopper, hvor te- og kafferester trods gentagne forsøg ikke blev fjernet tilfredsstillende. Med introduktionen af Kiilto Pro Active Dip blev problemet løst – og samtidig forbedredes vedligeholdelsen af opvaskemaskinens indre dele markant.
Også doseringssystemet Kiilto Pro MD Block har haft stor effekt. Med automatisk dosering af opvaskemiddel i 5 kg blokform er både arbejdsmiljø og sikkerhed forbedret – i en grad, så også højskolens elever trygt kan indgå i opvasken som en del af den daglige drift.
Derudover har Kiiltos visuelle hygiejneplaner skabt et klart overblik over rengøringsprocedurerne, hvilket frigør tid til madlavning og kvalitetssikring. Thomas Jørgensen fremhæver samarbejdet som både løsningsorienteret og værdiskabende:
“Det giver ro i maven at vide, at vi lever op til kravene – og stadig har tid til at fokusere på det, vi brænder for.”
Samarbejdet med Kiilto er blevet en integreret del af hverdagen i køkkenet og understøtter skolens ambitioner om høj standard og sund drift.
Du kan læse mere om casen og doseringssystemet på vores hjemmeside her.