Ny generation af vaskemidler fra Kiilto: Høj ydeevne med lav miljøpåvirkning
Kiilto lancerer et opdateret sortiment af professionelle tekstilvaskemidler baseret på avanceret enzymteknologi og cirkulær økonomi. Resultatet er effektiv pletfjerning med et produkt specielt velegnet til arbejdstøj fra fødevare- og servicebranchen.
Professionel tekstilvask skal være både effektiv og ansvarlig – og det er præcis, hvad Kiilto Pro leverer med sin nye generation af vaskemidler. Sortimentet er udviklet med fokus på effektivitet, brugersikkerhed og miljøhensyn, og rummer både flydende og pulverbaserede løsninger til industrielle og professionelle vaskemiljøer.
Hvad er nyt?
Produkterne bygger på den nyeste enzymteknologi, som målrettet nedbryder snavs fra fx protein, stivelse og frugt – ideelt til fx arbejdstøj fra fødevare- og servicebranchen. En særlig innovation er brugen af lignin – et naturligt biprodukt fra træindustrien – som erstatning for fossile polymerer. Det betyder effektiv pletfjerning og farvebevarelse, uden at det går ud over miljøet.
Cirkulær økonomi i praksis
Kiilto genanvender materialer, hvor det giver mest mening – fx i emballagen, hvor plastspande til vaskepulver nu består af 100 % genanvendt plast (PCR) og kan bruges igen og igen. Samtidig sikrer smartere emballagedesign både lavere CO₂-aftryk og bedre ergonomi i daglig brug.
Certificeret ansvarlighed
Nogle af produkterne er Svanemærkede og bærer desuden Allergimærket fra den finske allergi-, hud- og astmaforening. Det er din garanti for, at produkterne lever op til strenge krav om nedbrydelighed, lav miljøbelastning og fravær af unødig eller skadelig kemi.
“Vi har arbejdet målrettet for at kombinere høj vaskeeffekt med ansvarlige valg – og med den nye generation af vaskemidler sætter vi barren endnu højere,” siger Tomi Peltonen, RDI Manager hos Kiilto.
Kort sagt:
- Avanceret enzymteknologi = bedre pletfjerning
- Biobaserede ingredienser som lignin = lavere miljøbelastning
- Genanvendt emballage = smartere og grønnere drift
- Certificeret med Svanemærket og Allergimærket = tryghed hele vejen
Vil du vide mere om, hvordan du kan optimere din vaskedrift med Kiilto Pro? Kontakt din forhandler eller læs mere på kiilto.dk