23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Award til Bila A/S

For tredje år i træk har Bila A/S på Mors modtaget en Award fra Kawasaki for Excellent Sales. Denne Award gives til de distributører, som har solgt flest robotter i Europa.

Bila A/S er totalleverandør af automatiseringsløsinger med robotten i centrum og leverer løsninger til stort set alle former for produktionsvirksomheder i Danmark, Norge og Sverige. Bila A/S er forhandler af Kawasaki industrirobotter og med bl.a. en professionel projektledelse har de formået, at blive et af landets førende leverandører af robotløsninger. Bila A/S leverer løsninger til bl.a. fødevareindustrien, træindustrien og metalbranchen.

Med en høj grad af forståelse for kundens problemstillinger, har Bila A/S formået at levere løsninger med en høj grad af leveringssikkerhed, bl.a. ved at alle projekter bliver gennemtestede inden levering. Herved opnås mindst mulige produktionsstop hos kunden under implementering.

Da virksomheden blev grundlagt i 1988, var det med kun 4 ansatte. I dag er der omkring 100 ansatte og væksten i virksomheden ser ikke ud til at stoppe foreløbig. Bila A/S søger konstant flere medarbejdere for at kunne følge med i den udvikling, der sker i markedet.
Hele virksomheden ligger i Nykøbing Mors. Det var også her det hele startede, som en lille maskinfabrik.

Den prestigefyldte award uddeles fra Kawasaki 1 gang årligt, til de distributører, som sælger flest robotter. På billedet modtager Bila’s direktør Jan Bisgård denne Award for bedste salg i 2007. De to andre personer er til venstre Mr. Yoshiaki Nakatsuchi, Associate Office & General Manager of Robot Division for Kawasaki koncernen og til højre Mr. Tom Suto, President of Kawasaki Robotics Europe. Jan Bisgård, som selvfølgelig er stolt over denne pris, udtaler: ”Væksten hos Bila og det øgede salg af robotter i Skandinavien skyldes den generelle vækst i markedet, samt manglen på arbejdskraft.

BILA A/S
Industrivej 18
7900 Nykøbing M
Morsø Kommune
Danmark
CVR nummer: DK12047894
P nummer: 1000321731

Send til en kollega

0.034