23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce
Del siden
Annonce

»EU-midler behøver ikke være en tung proces for SMV’er«

Der er løbende EU-midler at søge for virksomheder, der vil udvikle, teste og skalere nye løsninger. Det fortæller Helle Vedel Friis fra Food & Bio Cluster Denmark, som gennem Enterprise Europe Network hver dag hjælper danske virksomheder med at finde vej til relevante finansieringsmuligheder i EU.

EU-finansiering kan for mange SMV’er virke både omfattende og administrativt tungt. Men der findes også en mindre kompleks vej ind i det europæiske fundinglandskab.

Gennem såkaldt kaskadefunding uddeler EU gennem forskellige puljer mindre beløb på ofte op til 60.000 euro direkte til virksomheder gennem åbne ansøgningsrunder.

”Kaskadefunding er særligt interessant for SMV’er, fordi ansøgningsprocessen typisk er enklere og de administrative krav mindre end i større EU-projekter. Det giver virksomheder mulighed for at få finansiering til at teste, validere og videreudvikle nye idéer, løsninger og teknologier,” siger Helle Vedel Friis, der står i spidsen for Enterprise Europe Network hos Food & Bio Cluster Denmark.

Enterprise Europe Network er et verdensomspændende støttenetværk for SMV’er med internationale ambitioner og hjælper virksomheder med blandt andet internationalisering, partnerskaber og adgang til EU-finansiering.

Læs mere på www.enterprise-europe.dk

Der åbner løbende nye muligheder inden for forskellige teknologi- og indsatsområder, men det kan være svært for den enkelte virksomhed at holde øje med, hvilke calls der er relevante.

Her kan Food & Bio Cluster Denmarks team af vejledere hjælpe med at tage udgangspunkt i virksomhedens konkrete udviklingsbehov og finde de finansieringsmuligheder, der passer til.

”Virksomheden behøver ikke selv have fundet det rigtige program på forhånd. Vi kan starte med deres behov og ambitioner og derfra identificere relevante muligheder. Vi kan også sparre på projektidé og ansøgning og hjælpe med at finde internationale samarbejdspartnere,” siger Helle Vedel Friis.

Aktuelle muligheder for fødevare- og bioressourcesektoren

Blandt de aktuelle muligheder i efteråret peger Helle Vedel Friis eksempelvis på call’et GRAPPA, hvor SMV’er kan søge op til 60.000 euro til projekter med fokus på værdioptimering af biomasse, sidestrømme og upcyclede ingredienser (deadline 20. oktober 2026).

Et andet eksempel er MANTRA, hvor fødevareproducerende SMV’er kan søge op til 50.000 euro til implementering af grønne og digitale løsninger (deadline 30. september 2026).

Der åbner løbende nye muligheder, og Food & Bio Cluster Denmarks vejledere i Enterprise Europe Network kan hjælpe virksomheder med at finde aktuelle EU-calls, der matcher deres behov og udviklingsplaner.

Har din virksomhed en idé, der skal udvikles, testes eller skaleres?

Se aktuelle muligheder for europæisk kaskadefunding eller tag fat i os og få hjælp til at finde det rette match.

Læs mere om muligheder for kaskadefunding

- - - 

Søg midler

Få overblik over aktuelle puljer og programmer, du kan ansøge om midler til netop dit udviklingsprojekt. Puljer og deadlines annonceres løbende i Food & Bio Cluster Denmarks nyhedsbrev.

Søg midler

Tilmeld dig Food & Bio Cluster Denmarks nyhedsbrev

- - - 

Enterprise Europe Network Danmark er støttet af Europa-Kommissionen, Uddannelses- og Forskningsstyrelsen samt Virksomhedsudvikling Danmark.

 

Food & Bio Cluster Denmark
Agro Food Park 13
8200 Aarhus N
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK25666070

Kontaktperson

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|