23948sdkhjf

Nestlé bidrager med over 200 mio. kr. om året til Danmark

Nestlé Danmark giver svar på tiltale efter at have været hængt ud på tv. Alene i 2012 har Nestlé bidraget med 237 mio. kr. til den danske samfundsøkonomi, konstaterer koncernen.
Nestlé Danmark har alene i 2011 bidraget til den danske samfundsøkonomi med ca. 223 mio. kr. i andre skatter og afgifter end selskabsskat, mens tallet for 2012 beløber sig til 237 mio. kr.

Disse tal og en række andre fakta om Nestlé Danmarks positive værdi for det danske samfund kom ikke frem, da DR2 tirsdag 9. april viste et afsnit af ”Frank ser rødt” med særligt fokus på multinationale selskabers betaling af dansk selskabsskat.

Nestlé har været til stede i Danmark i mere end 75 år, og siden 1997 har Nestlé ikke betalt selskabsskat i Danmark.

- Årsagen har hovedsagelig været en hård konkurrence på ismarkedet. Det har samlet set ført til underskud for Nestlé Danmark, da is-forretningen har fyldt meget i forhold til Nestlés samlede aktiviteter i Danmark. Disse underskud har vi trukket fra i skat i henhold til gældende love og regler. Som alle andre virksomheder – multinationale eller ej – har vi fratrukket de omkostninger mv., som skattelovgivningen har beskrevet kan fratrækkes, forklarer fødevarekoncernen på sin hjemmeside..

Nestlé Danmark pointerer, at de i den givne periode har bidraget til det danske samfund med over 200 mio. kr. i årlige skatter og afgifter og herudover holdt 250 danske medabejdere beskæftiget.

- Vi er nemlig meget glade for at være i Danmark og har kun planer om at vokse her i landet. Derfor vil vi gerne igen understrege, at vi overholder alle regler og love, og at Nestlé Danmark betaler selskabsskat i Danmark, lige så snart selskabets skatteopgørelse giver os mulighed for det, oplyser Nestlé Danmark.

Koncernen præciserer desuden en række faktuelle fejl, som blev fremlagt i tv-udsendelsen "Frank ser rødt". Find dem på www.nestle.dk .
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096